fredag den 14. juli 2006

Answers nu med hverdagssprog

Answers er en af mine favoritopslagsværker (se fx Internetsøgning 2. januar i år). Det bedste er at svaret altid gives i forskellige former: ordbøger, leksika, tekster mv. Overskueligt og let at sortere i. Nu er den begyndt at kunne svare mere præcist på engelske spørgeord som Who, What, When, How osv.
Det betyder at den endnu mere direkte kan gå til svarene på quick referencespørgsmål. Selv angiver Answers spørgsmålet “How tall is the Transamerica Pyramid?”, hvor svaret er “Total height: 853 feet, including the 212-foot spire.” Så skal man jo bare lige omregne til europæiske metermål.
Udover sådanne faktuelle spørgsmål tager Answers sig af spørgsmål såsom “What is the difference between a rabbit and a hare?” (husk at vælge Answers i dropdown-menuen ved siden af Go-knappen, ellers søger den bare i almindelige websteder). Her får man så hele 4 muligheder at vælge imellem, med mulighed for uddybende oplysninger.
Selv har Answers en folkelig forklaring på dette, nemlig at den analyserer spørgsmålet og prøver at identificere sider på internettet som indeholder samme sætning, eller som ser ud til at give svaret. Dernæst rankeres resultaterne. Hvis nogen skulle genkende Brainboost i denne teknologi, så har de gættet rigtigt: Answers opkøbte denne teknologi for et lille års tid siden.
Link
Answers om hverdagsfaciliteten.

Ingen kommentarer: