Datosøgning på Google Blogsearch
Blogverdenen er et af de hastigst voksende fænomener på internettet med en fordobling hver femte måned. Og da mange weblogs er nyhedsorienterede, kan det være praktisk at kunne søge mere præcist på dato. Derfor har Google Blogsearch nu lavet en søgning, hvor man kan afgrænse på datoer.Problemet med datosøgninger er hvordan datoen skal angives: tal, bogstaver og hvilken rækkefølge (dag, måned år... der er mange muligheder). Besværlighederne med at søge på dato i Google websøgning er beskrevet i Google-Guide, se under punktet Daterange. Men det har Google Blogsearch løst ved at lave en lille kalender, som kommer frem, og hvor man så bare skal vælge start- og slutdatoer. Kalenderen kommer automatisk frem, når man klikker sig ned i et af felterne.
Ved samme lejlighed opdagede jeg også at der er lagt rss-feeds på søgningerne lige under datoboksen. Jeg ved ikke om den har været der før, men mener dog det er nyt. Det betyder, at man ved at klikke i disse, kan få et rss-feed på en søgning, som man ønsker at følge med i. Lige til sin rss-læser, fx Bloglines.
Link Google Blogsearch.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar