fredag den 3. marts 2006

Quintura i ny version

Quintura har tidligere været omtalt på Internetsøgning. Nu er den kommet i en ny version med en række forbedringer.
Muligheder for at vælge flere søgemaskiner. De tidligere er der stadig, men der er kommet en “more"-knap, som åbner en boks med en række andre søgemaskiner, ligesom der kan downloades flere fra Quinturas hjemmeside.
Nu kan søgningerne også gemmes.
Quintura skal downloades. Det er gratis og ganske ukompliceret, hvis ellers man er vant til den slags. Den kan så kun bruges fra den computer. For mit vedkommende betyder det, at jeg tit glemmer at bruge Quintura. Og det er måske uretfærdigt, for gensynet med denne nye version var ganske behageligt.
Som før opererer Quintura med en venstreside, som styrer højresiden med selve resultaterne. I eksemplet er søgt på muhammed cartoons, og der kommer hurtigt nogle andre relevante søgeord frem: Danish, newspaper, imam, muslim osv. Ved at pege på dem med musen, ændrer resultaterne sig hele tiden. (Se ”Current Query”)
Umiddelbart er det ikke noget at anbefale for begyndere. Men fortsættere, der godt kan lide eksperimenterende visuelle søgemaskiner vil formentlig komme til at holde rigtig meget af Quintura.
Links
Quintura Search 1.5 download.
Tidligere artikel i Internetsøgning.

Ingen kommentarer: