torsdag den 2. marts 2006

MSN-forsmag på fremtidige kort?

MSN arbejder ligesom Google med at lave filmiske animationer af kort. MSN weblog gør opmærksom på en lille forsmag på noget sådant. Det ligner lidt et computerspil. Man kan indstille til at være sportsvogn, racerbil eller at gå.
Skærmen er delt i forskellige felter. Nederst er selve kortet, og det er herfra, du skal styre. Flyt markøren lidt rundt, og billederne foroven begynder at bevæge sig ligesom en film.
Derudover kan man nederst vælge imellem om det skal være kort, billeder eller en blanding (Street, Road og Hybrid).
Det er nu ikke så langt man kan gå eller køre rundt i byen. Så turen er kort. Men det er jo også kun en smagsprøve. En kollega på Københavns Hovedbibliotek fortæller at man drømmer om noget lignende med historiske vandringer i København. Så kan man bare sidde hjemme foran skærmen med en varm kop kakao midt i en snestorm og drømme sig ud i byen….
Links
MSN-weblog om kort.
Prøve på MSN kort.

Ingen kommentarer: