mandag den 9. januar 2006

Yahoo Go og/eller Google Pack
Microsoft, Yahoo og Google er ved at træde hinanden over tæerne i bar iver for at præsentere nye gratisprodukter for det internationale publikum. Microsofts Media Center software, som lader computeren få kontrol over TV, får nu konkurrence af Yahoo! Go og Google Pack.
Yahoo Go er en serie produkter og services til pc, mobiltelefon og TV. Email, footer, nyheder, musik og mere til kan tilsluttes Yahoo Go så det altid er muligt at komme til det.
Forskellen til Media Center er dog at denne kun beskæftiger sig med det som allerede er på din pc, mens Yahoo også tager sig af det som er på internettet i det hele taget, såvel dit eget som andres. Og bruger typiske Web 2.0 ting som det sociale. Hermed synes Yahoo at være først med at nedbryde grænserne mellem ens personlige pc og internettet. Forstået på den måde at internettet som sådan bruges som den store internationale harddisk.
Disse tre supplerer Yahoo’s øvrige desktopprodukter som Yahoo Widgets og Yahoo Mobile. Nyt er at Yahoo nu også prøver at trænge ind på tv-markedet.
I Google Pack har Google samlet gratis software. Meget er kendt i forvejen, enten som Google produkter eller som andre selvstændige. Nu altså som en pakkeløsning. Hvorfor downloade det som pakke? Jo, den indeholder også Google Updater. Den opdaterer, installerer og vedligeholder hele pakken. Den kan også afinstallere det igen. Pt er det kun tilgængeligt for pc’ere med Windows XPMest opsigtsvækkende er måske at Norton antivirus er med. De øvrige programmer har i forvejen kunnet fås i en gratisversion.
Blandt de velkendte Google-produkter er Desktopsøgning, Earth, Picasa, Google Talk og værkstøjslinjen. Blandt de øvrige kendte er bl.a. Adobe Reader 7, Firefox, Real Player og Trillian.
Bagtanken – hvis man nu skal tale om en sådan - er at søgemaskinerne kæmper om at tiltrække og fastholde brugere. Bl.a. via værktøjslinjerne og desktopsøgning. Nu blander Google sig med de to traditionelt store på softwareområdet.
Links
Yahoo Go.
Pandia Post om Google Pack.
Pressemeddelelse om Google Pack.
Google Blogoscoped om Yahoo Go.
Business 2.0 om Yahoo Go.

Ingen kommentarer: