Folksonomi og tags

Ellyssa Kroski har gjort sig den ulejlighed at lave en længere analyse på fænomenet folksonomi og tagging. Altså dette at organisere data offentligt og dele med andre.
Artiklen giver eksempler på web 2.0-redskaber samt en række argumenter for og imod. Eksempler er foretrukne-redskabet Delicious, 43Things (en offentlig huskeliste over gøremål), billedbasen Flickr og weblogsøgemaskinen Technorati.
Som eksempel: denne weblogs tags i Techonorati (se herunder).
Alle disse har “tag cloud”, altså en samling af de mest populære tags. Diskussionen går som bekendt på om traditionel taksonomi med kontrollerede emneord og hierarkier er bedre end folksonomi. Her nogle hovedpunkter i artiklen, for- og bagdele ved folksonomi. Samt et par personlige kommentarer for at relatere det til danske forhold:

• Folksonomi accepterer alle og afspejler alles behov uden kulturelle, sociale eller politiske undertoner. Herigennem kan man få et indblik i alternative og folkelige syn og opfattelser.
• Folksonomi er ikke afhængige af kontrolleret, hierarkisk taxonomi, og kan som sådan også rumme moderne ord. Bibliografiske baser som fx Dansk Bogfortegnelse kalder det ”ukontrollerede emneord”. Bibliotekarer ved at emneord er tunge at danse med, altså ændre og ofte halter årtier bagud. De er underkastet så streng kontrol at de ofte ikke forstås og bruges af biblioteksbrugere.
• De hierarkiske taxomonier er skabt for at finde helt specifikke materialer, mens folksonomi er ideelle til at opdage det ukendte og uventede.
• Folksonomi bygger på selvjustits blandt brugerne. Dvs. ”taggerne” lærer af hinanden. Her kunne bibliotekarer med deres ekspertise på emneord måske blande sig noget mere. Københavns Hovedbibliotek eksperimenterer pt med Delicious.
• Ved at gå på opdagelse i hvordan brugerne tackler dette at lave emneord, kan vi som bibliotekarer lære hvordan folk egentlig tænker, søger og i det hele taget finder materiale på internettet.
• Dertil kommer at det er gratis og er let at bruge

Nu til de nævnte bagdele.

• Folksonomi har ingen kontrol er med synonymer. Hvilket dog ifølge nogle også kan være en fordel.
• Folksonomi er ikke særlig præcis.
• Alle ord er på samme niveau, dvs. der er ingen hierarkier. Altså fx dyr, pattedyr, primater, menneskeaber.
• Der er overhængende fare for ”gaming”: folk som vil spille andre mennesker et puds.

Artiklen nævner en række biblioteker i USA som er begyndt at tagge.Endvidere en litteraturliste og kommentarer. Artiklen er egnet som baggrundsmateriale for en diskussion af fænomenet folksonomi, tagging og web 2.0. Referatet her yder langt fra artiklen fuld retfærdighed og skal kun ses som en appetitvækker.
Link
Elyssa Kroskis artikel.