Derfor købte Yahoo! Flickr

Erick Schonfeld har en længere baggrundsartikel om Yahoos opkøb af Flickr. Artiklen fortolker nogle tendenser på internettet, som jeg synes er ret interessante. Derfor et lille sammendrag af den i øvrigt meget længere artikel, som du anbefales at læse i den fulde længde, hvis du har tid.
Schonfeld fastslår at Flickr vist uden sammenligning er verdens største fælles fotoalbum: Over 1.5 million brugere har offentliggjort over 60 mio. fotoer. Langt hovedparten (80 %) er offentligt tilgængelige. Omkring halvdelen har også emneord, så det er muligt at søge på dem. Som sådan er det mange som ser Flickr som et eksempel på fremtidens internet: skriv din egen weblog, indtal din podcast – og upload dine fotoer. Og del det med hele verden.
Google har pt vundet kampen om de fleste websøgninger. Men ikke nødvendigvis kampen om de fleste registrerede brugere.
Flickr er også et eksempel på hvad nogen kalder det sociale internet. Dvs. en langs brugernes harddisk som bare ikke står i deres egne stuer. Tværtimod står det på en fælles database, som alle kan søge på. Prisen for at få lov til dette er at brugeren i første omgang får en masse gratis. I anden omgang har mulighed for at få endnu mere ved at betale et beskedent beløb.
For Flickrs vedkommende gælder at brugeren kan få tilladelse til at uploade omkring 20 MB om måneden. (På min konto betyder det ca. 30 billeder). For 25 $ om året kan man få lov til at uploade 2 GB. Småbeløb for brugeren, men for Yahoo betyder det 13 % af firmaets overskud, eller 3,8 mia $ svarende til et overskud på 1,2 mia. $. Ikke sært at Yahoo ikke syntes at det var et problem at betale et trecifret millionbeløb (måske 200) for Flickr.
Fra ideen om den fælles database er der ikke lang fra ideen om at bruge det enorme antal registrerede brugere til at emneordsindeksere hele internettet, sådan som det allerede nu et tilfældet med Flickr. For Yahoo ville det betyde menneskets triumf over for Googles ”kolde” mekaniske indeksering. Og ikke ukendt for grundlæggerne af Yahoo: Yahoo startede som et emnekatalog i 1995, ikke som en søgemaskine. I dag er forskellen at i 1995 var de som indekserede dyrt betalt af Yahoo. Nu skal disse personer arbejde gratis.
For billeders vedkommende har systemet indlysende fordele: Søgemaskiner kan ikke se hvad der er på et billede. De er afhængige af at nogen har skrevet fx en billedtekst, et filnavn eller andre oplysninger. Og hvem er bedre til det end ophavet selv?
Herefter tegner der sig altså en fight mellem to koncepter: Yahoos baseret på en kollektiv menneskelig indsats i form af indeksører og Googles hårde skyts af enorm databasekapacitet, en bedre søgealgoritme (sortering) og søgespecialister.
Der er dog et men: Yahoo’s projekt ser ikke umiddelbart ud til at have den fornødne opbakning. Fx er Yahoo’s ”foretrukne” (MyWeb) slet ikke i stand til at hamle op med væksten hos Delicious.
Bibliotekerne i USA diskuterer for øjeblikket det såkaldte Web 2.0 og dets biblioteksmæssige modstykke: Library 2.0 (tør jeg oversætte det bibliotek 2.0?). For bibliotekerne er det vigtigt at diskutere disse såkaldte ”sociale software” som fx Flickr, Delicious og andre. Men de (vi ) bør også holde os for øje, at vi derved måske (u)frivilligt kommer til at tage parti i giganternes kamp. Heldigvis viser det sig at der dukker ”neutrale” alternativer op. I kampen mellem Windows (MSN) Messenger og Yahoo Messenger således GAIM og Trillian (som kommunikerer med alle).
Link
Erick Schonfelds artikel.