Biblioteker og Bibliotek 2.0

Det nye påfund, Web 2.0, har et bibliotekarisk modstykke: bibliotek 2.0. Hermed menes dette at bibliotekerne inddrager de nye applikationer i deres arbejdsgange. Det er især i USA man diskuterer dette. Men i Danmark er vi da et godt stykke med også. Om end diskussionen om det er til at overse.
Læs den opsummerende Hvidbog fra Talis. Det tager meget godt fat i hovedpointerne. Et kort resume findes på det amerikanske bibliotekarforbundshjemmeside. Det drejer sig ikke bare om det åbenlyst enorme antal dokumenter på internettet, som alt efter synsvinkel kan opfattes som en konkurrent eller en medspiller. Det drejer sig også om de nye former for kommunikation via SMS, Messenger, ordne informationer osv.
I tilknytning hertil nogle kommentarer: Bibliotekarer og biblioteksansatte bør interessere sig for ny teknologi af den grund at yde den bedste service. Mange er også interesserede i at lære det nye, er ikke bange for den eller bange for at lave fejl. Andre ser skeptisk og skævt på ny teknologi. Med forklaringer som: der er for travlt, det er legetøj og det er for langhåret.
Bibliotekerne inddrager i nogen grad nye kommunikationsmidler. Men det kniber med fx Instant Messengers og SMS. Finder den kommende generation sig i det? Hertil kommer eksplosionen i ikke-tekstmaterialer: MP3, streaming media, podcasting og lyd.
Vi kan lige så godt indse at de teknologiske forandringer ikke holder op. Faktisk bliver der flere og flere af dem. Så allerede nu skal fremtidens ændringer medregnes i planlægningen. Kunsten består i at undgå at vente på den forkerte perron på det forkerte tog.
Den ny teknologi udvisker grænserne mellem små og store biblioteker. Redskaber som Instant Messengers, weblogs og content management systemer for blot at nævne nogle få, ville før i tiden lænse små bibliotekers budgetter. Nu er de gratis.
Bibliotekarer og bibliotekspersonale har brug for en teknisk værktøjskasse. Og der er også behov for at øve sig, lege med de nye ting, vurdere deres faglige relevans.
Biblioteker har nogle fordele over for søgemaskiner som Google. Biblioteker kender (eller burde kende) markedet: hvilke materialer cirkulerer og hvilke gør ikke. Biblioteker kender forhåbentligt brugerne bedre end Google: behov, ønsker, præferencer, mål, værdier, ideologi, forventninger, tolerance over for risici og forandringer. Også specielle befolkningsgrupper. De unges behov og forventninger de næste fem år ud i tiden, de gamle, de etniske forskelle o. lign.
Biblioteker har nogle store målgrupper: uddannelserne, kultur/underholdning, forskning, arbejdspladser og lokalsamfundet.
Google er god til spørgsmål om hvem, hvad og hvor. Heroverfor er bibliotekerne gode til spørgsmål om hvorfor og hvordan. Bibliotekets primære force er ikke at give rå information, men at gøre spørgsmål mere præcise. Det kunne bl. a. afspejle sig i bibliotekernes websites. De måtte gerne være diskuterende, argumenterende osv.
Links
Hvidbog om Bibliotek 2.0.
Omtale af hvidbogen.