torsdag den 27. oktober 2005


Få styr på Foretrukne
Mange har problemer med deres foretrukne i Firefox og Internet Explorer: Foretrukne har det med at vokse, blive umulige at genfinde og kun tilgængelige fra en bestemt computer. Delicious løser disse problemer – og flere til. I Delicious kan man dele foretrukne med andre eller kigge med hos andre med tilsvarende interesser. Og de er tilgængelige fra alle computere. Uden at miste retten til at redigere. Samt en række andre faciliteter.
Forudsætning er en gratis konto hos Delicious, dernæst to knapper til browseren: En genvej til Delicious for at søge og en genvej til at tilføje nye links til din konto. I Firefox er det enkelt. I Explorer er det lidt sværere. Derfor kort om Internet Explorer:
  1. Kontroller at værktøjslinjen Hyperlinks er vist. Klik i menuen Vis (View). Klik i VærktøjslinjerToolbars). Kontroller at der er flueben ud for Hyperlinks (Links)
  2. Tilføj nu Delicious-knappen: Højreklik på det blå link i instruktionen på Delicious. Vælg Føj til foretrukne (Add to Favorites). I vinduet Føj til foretrukne: vælg mappen Hyperlinks (Links). Klik OK
  3. Tilføj til slut knappen Post to del.icio.us: Højreklik på det blå link i instruktionen på Delicious. Vælg Føj til foretrukne (Add to Favorites). Klik OK.
Bemærk at adresselinjen i Explorer har en tendens til at presse hyperlinks-linjen ud til højre. Omorganisér værktøjslinjerne, eller klik ud for Hyperlinks.
Herefter er det pærelet at tilføje en interessant side til foretrukne. Klik på Post to del.icio.us- knappen i browseren. Log eventuelt på (det tilrådes at gøre det hver morgen). Udfyld nu de to nederste felter. (De to øverste udfyldes automatisk af Delicious). Notes er din overskrift til linket. Tags svarer til emneord. Klik på Save. Linket er nu gemt, og Delicious forsvinder af sig selv igen.
Og det er ligeså let at genfinde et link: Tryk på knappen My del.icio.us i browseren. Log eventuelt på, hvis du ikke er det i forvejen. Indmaden i Delicious ser ud som på billedet.
Søgefeltet søger i foretrukne. Det store felt til venstre er en oversigt over dine foretrukne. Højremenuen tags er en oversigt over dine emneord (tags). På billedet er klikket på emneordet ”kristendom”, og derefter kommer endnu en spalte med ”related tags”. Det er de emneord, som er sat på alle links med emneordet ”kristendom”.
Delicious rummer derudover en række andre faciliteter, som du kan lære dig efterhånden som du kommer mere ind i systemet. Og den store fordel er at du på enhver computer kan logge på og lægge et nyt link på.
Delicious gemmer kun link til siderne. Hvis du i stedet foretrækker at gemme siderne for at sikre imod at internetsideindehaverne fjerner dem, skal du i stedet vælge fx Furl (www.furl.net), Backflip (www.backflip.com), Spurl (www.spurl.net), ContentSaver (www.macropool.de/en/index.html), NetSnippets (www.netsnippets.com) eller OnFolio (www.onfolio.com). Med dem besværliggøres eller umuliggøres muligheden for at bruge andre computere. Og at du ikke får de aktuelle sider. De problemer er der selvfølgelig programmer der kan løse, men nu fører det vist for vidt.
Link
Delicious.

1 kommentar:

Morten Brunbjerg Bech sagde ...

Mht. Delicious bogmærker er der en interessant browser under udvikling. Browseren, der hedder Flock, er baseret på kildekoden til Mozilla og gemmer fra starten brugerens bogmærker hos Delicious.

Jeg har leget lidt med testversionen, og det ser ret fornuftigt ud. Den er dog stadig fyldt med fejl, så det bliver spændende at se en mere færdig version.

Flock indeholder desuden et værktøj til publicering af blog indlæg via Blogger. Men det er en anden historie...