fredag den 5. august 2005


Yahoo lancerer audio-søgning
Yahoo har søsat en audio-søgemaskine til musik, interviews, podcast, lydeffekter. Dog kun i en foreløbig udgave i Yahoo’s pendant til Google Labs, Next. Yahoos egen præsentation fremgår af deres weblog.
Den skulle indeholde materialer fra internettet (over 50 mio. audiofiler), uafhængige producenter, iTunes, Yahoo! Music Unlimited, garagebands, eMusic, Napster m.m. Altså lovlige filer. Derimod er Kazaa, Grokster og andre på-kanten-af-det-lovlige ikke med. Ifølge Yahoos weblog skal de 50 mio. ses i forhold til nærmeste, unævnte konkurrents 12,5 mio. Det er også muligt at indsende audio.
Kør fx søgningen “sort sol”. Den viser ganske kort download-steder for ”Nights in white satin” under ”Music”. Prøv også Podcast og Other audio. Samt de mange afgrænsninger under More options.
Gary Price har i Search Engine Watch allerede kigget nærmere på den. Han er tilfreds, omend kunne godt tænke sig kommende forbedringer. Han fortæller generelt om historien bag audio-filer på internettet og nævner andre søgemaskiner, som har forsøgt sig med samme ide. Og hvad forskellen er på disse og Yahoos nuværende projekt: det er både frit tilgængelige filer og fra Yahoo’s egne musiktilbud. De er dog ikke gratis.
Da jeg ikke selv abonnerer på betalingstjenester, ej heller ynder at købe musik på denne måde, så læs selv videre hvad Gary Price kommenterer. Han fortæller også hvordan man skal læse resultaterne og hvilke oplysninger der er. I forvejen er jeg mere end begejstret for Yahoo Music.
John Batelle har især hæftet sig ved at vi nu skal vænne os til at betale for den slags services. Mens Google Blogoscoped giver nogle søgeeksempler.
Dette tiltag vil givet tiltrække et publikum som i forvejen synes at foretrække Yahoo frem for Google: de unge.
Links
Yahoo audio-søgning (beta).
Yahoo’s weblog om audio.
Yahoo Music.
Gary Price i Search Engine Watch.
John Batelle.
Google Blogoscoped.

Ingen kommentarer: