EverNote
Mange studerende kender logbøger, altså en slags dagbøger hvor man skriver en række noter for at kunne huske et forløb, fx på et studium. EverNote fungerer efter nogenlunde samme koncept. Men forskellen er selvfølgelig teknikkens mange fordele: at man kan søge i noterne, og søgningen foregår faktisk hurtigt og præcist. I en skreven logbog skal man nogenlunde vide hvor og hvornår man skrev et eller andet.Og så kan EverNote gemme alt muligt: tekst, billeder, internetadresser. Det sker automatisk, altså ikke noget med at gemme, navngive eller rubricere i mapper. Som sådan altså et ideelt redskab til studerende, til kunstnere, rodehoveder, eller som de selv skriver: brainstorms, brudstykker af emails, dokumenter, passwords, telefonbeskeder. Brug selv fantasien. Altså meget af det, som man ikke lige kan finde et sted at gemme. Chris Sherman fra Search Engine Watch (som har tippet) bruger det fx undervejs med sine indslag i Search Day, hvor han så samler materiale, emails, telefonbeskeder osv. Især når han begynder at lave kategorier. Fordelen ved programmet er dets enkelhed, hurtighed og fremfinding.
Hvis du tilfældigvis falder over noget, kan det markeres og med et klik på EverNote-knappen i Internet Explorer gemmes det helt automatisk. Firefox-brugere skal først downloade en gratis udvidelse.
Link
Downloades fra EverNote.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar