tirsdag den 5. juli 2005


Yahoo MyWeb 2.0 med semantiske forbedringer
Yahoo’s personaliserede søgning, MyWeb er kommet i en ny meget udvidet udgave. For liebhabere er der adskillige nye faciliteter, som er umagen værd at bruge tid på. For almindelige internetbrugere er det dog nok lidt for specielt. Der er tre nyheder:
  • Man kan søge både sit eget personlige web, som i 1. udgaven, eller i et fællesskab, som man altså først lige skal have oprettet. Det ville jeg ikke belemre mine kolleger med, men det går bare ud på at sende dem en email.
  • Man kan tilføje tags til søgeresultaterne. Det er en slags emneord, metadata, om man vil. Ikke helt uproblematisk. Men fidusen er at man med dem kan søge på andre som har brugt samme tag.
  • En ny søgealgoritme (altså kriterier for sorteringen af fundene). Den bygger på ord i de fund, som fællesskabets samlede mængde af gemte websider. Hvis det står til troende, smager det af megen brugerindflydelse.
Det hedder sig at, at versionen er først-til-mølle. Men jeg havde nu ingen problemer med at få downloadet versionen. Måske fordi jeg i forvejen er bruger? Og det gik faktisk kun få sekunder med det. Det var bare en aktivering.
Herefter er det let for veteraner ud i personalisering: lav en søgning på webben, gem nogle resultater, tilføj noter og bemærk den nye mulighed for at lave tags. Det hele er meget logisk og enkelt opbygget, så enhver med bare en anelse erfaring kan være med her. Heldigvis er der tre muligheder for at se resultater: ens egne, fællesskabets og alle. Så der er straks noget at vurdere på.
Search Engine Watch’ Chris Sherman kalder det for et lille skridt i retning af et semantisk web.
Hvis dette lyder meget mystisk og besværligt, så er der på Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside mere om MyWeb med tilhørende billeder, så du kan kigge over skulderen.
Og hvad med Google? (Ajourført, onsdag 6. juli).
Jo, Google skulle på tirsdag lancere en ny version af My Search. Ifølge en notits i ZDnet ligner den Yahoo's meget. Search Engine Watch har allerede en gennemgang af alt det nye. Der er ikke rigtigt noget dansk ord for denne form for personalisering. Hvad med customisering? (Eventuelt med k). Personalisering er heller ikke rigtigt godt, men i mangel på nye ord....
Links
Spørgsmål om MyWeb
Search engine Watch om Myweb
KKBs vejledning om MyWeb.
Artikel i ZDnet.
Search Engine Watch om Googles Mysearch

Ingen kommentarer: