Nyhedssøgningstest
Med jævne mellemrum checker jeg nyhedssøgemaskinernes effektivitet hvad angår danske nyheder. Senest 1. maj 2005. Bush’ besøg i Danmark var igen anledning til det. Billedet har ikke ændret sig stort: For de som ikke er interesseret i detaljer er strategien: Brug Yahoo’s danske nyhedssøgning, MSN’s nyhedssøgning og Eniro’s nyhedssøgning.Alltheweb (som ejes af Yahoo) giver samme resultater som Yahoo News, men Yahoo News er klart bedre til at sortere efter både dato og sprog. Da søgeresultaterne i øvrigt er ens, vil jeg fraråde at bruge Alltheweb. Google er helt ude i dansk sammenhæng.
To testsøgninger på: bush danmark og bush fogh. Eniro sagde 0 poster på Danmark. Men bortset fra det var resultatet nogenlunde sådan i hovedtræk: Yahoo finder flere landsdækkende medier som DR, BT, Berlingske, Jyllands Posten, Børsen og Information, samt en række af lokalaviserne for fx Horsens, Midtjylland, Bornholm. Og lidt specielt: Arbejderen. MSN fandt nogle andre artikler fra samme sortiment, men dog ikke lokalaviserne. Eniro fandt som noget særegent TV2 Nord.
Antallet var også nogenlunde konstant. Og et overskueligt udvalg. Der var noget, men ikke afgørende forskel i antal fund, der var fra i dag. Samlet set (over flere dage) var der store forskelle, men med nyheder er jeg streng: De skal være nye, ellers kan man jo lige så godt bruge almindelig websøgning.
Links
Alltheweb. Klik på News
Eniros nyhedssøgning
MSNs nyhedssøgning
Yahoos danske søgeside. Klik på Nyheder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar