fredag den 22. juli 2005


Pixsy: billeder fra weblogs
Pixsy er en søgemaskine til billeder på weblogs, netværk og andre flygtige hjemmesider. Den slags sider, som søgemaskinerne normalt ikke henter billeder fra. Som sådan er det nok ikke en søgemaskine som almindelige internetbrugere vil få brug for. Men der er mange, som elsker at finde billeder. Og for dem er Pixsy et besøg værd som et supplement til almindelig billedsøgning. Man skal dog ikke forvente at kvaliteten er bedre, måske snarere at det er anderledes billeder.
Jeg søgte på computerspillet Neverwinter. Forskellen til Google var markant. Begge fik mange skærmbilleder fra spillet, men der var en klar forskel på, hvor de stammede fra. Pixsy var – som ventet – fortrinsvis fra weblogs. Andre søgninger på fx Copenhagen, Sergey brin (en af Googles opfindere) og Denmark viser lidt af svagheden ved Pixsy: webloggere er diffuse, når de lægger billeder på, eller også er Pixsy dårlig til at søge de rette billeder.
Link
Pixsy
Gary Price gav tippet.

Ingen kommentarer: