MSN Search Builder
MSN-search er forventet at blive "den tredje store aktør" på søgemaskineområdet ved siden af Google og Yahoo. Den kæmper da også tappert for at finde bedre indpas. Encarta er en af de rigtig gode ting MSN. Men ellers kniber det med at se hvad der skulle føre MSN til et oplagt valg.
Det seneste nummer af MSN's søgeweblog fortæller mere om MSN's såkaldte Search Builder. Det er en dropdown-menu som befinder sig under søgefeltet. Og det er svært at se forskellen på den og en almindelig avanceret søgning. Forskellen er at man skal afklikke fem forskellige afgrænsninger. Så skriver MSN dem automatisk til i søgestrengen i det enkle søgebillede. Jeg prøvede igen for nu at finde nogle fordele ved denne form for søgning.
Den første mulighed er blot at påføre flere søgeord. Dem kan man ellers lige så godt føre på i det enkle søgebillede. Ud for Site kan man skrive afgrænsninger på hovedadresser. Men det kræver at man i forvejen kender topdomæner, fx .dk eller .edu. Eller ligefrem kender led i en bestemt adresse, fx um.dk (udenrigsministeriet).
Der er dog en oplagt fordel: I andre søgemaskiners avancerede søgebilleder kan man kun skrive en af gangen. I MSN kan man skrive flere og flere på, så adskiller den automatisk disse med OR: Det er en stor fordel hvis man vil søge på flere domæner på en gang, se fx habermas (site:edu.au OR site:ac.uk OR site:edu)
Til gengæld går det så galt ved Link. Denne kode kan nemlig slet ikke kombineres med andre. Og den kan følgelig heller ikke bruges til at udvide sin søgestreng. Link: er en søgning som skal finde hvilke andre sider som linker til en bestemt side. Er man ikke klar over dette, vil forsøg på at kombinere denne med andre altid resultere i 0 fund.
De næstfølgende to Country/Region og Language er almindelige i andre søgemaskiners avancerede søgebilleder. I Googles danske version ligger de klikbare under søgelinjen. For at afklikke dem begge, skal man dog gå til det avancerede søgebillede.
Derimod som noget helt unikt er menuen "Results Ranking". Klikker man på dem, kommer der et lille panel med tre indstillinger frem. Her kan man trinvis indstille følgende: Updated recently/static (altså vægte opdateringsdatoen meget eller ingenting), Very popular/less popular og approximate match/exact match. Det kan anbefales læserne lige at prøve dette på nogle søgninger.
På MSN's indslag om Search Builder kan du se en grafisk afbildning af, hvad de popularitet dækker over. Så vidt jeg kan se, så har det at gøre med de to principper for sortering: relevans og popularitet. Hvor den første udelukkende dækker over kriterier fra intersiden selv, mens det andet dækker over hvor mange som linker til siden (lig med Googles PageRank).
Dette er noget ganske specielt for MSN at brugeren selv kan styre hvilke kriterier man ønsker søgningen sorteret efter. Spørgsmålet er om det så er anvendeligt i praksis. Jeg prøvede med nogle forskellige søgninger. Resultatet var - anderledes. Nu er det op til dig at se om det også giver bedre resultater. Prøv.
Læs hele artiklen på
blogs.msdn.com/msnsearch/archive/2005/05/03/414444.aspx
Ingen kommentarer:
Send en kommentar