Google Scholar åbner op for biblioteker
Google Scholar har et problem: Mange af materialerne er slet ikke tilgængelige for brugerne, men blot link til artikler, som der kræves login osv. for at få adgang til. Der er dog nu lempet lidt i det. Nu kan biblioteker, som har adgang, lade brugerne få adgang til disse artikler, når de søger på Scholar. Det har længe været efterspurgt. I februar åbnede Scholar op for at 30 biblioteker kunne få direkte links til artikler fundet i Google Scholars database. Men nu udvides det til alle. Så vidt jeg kan se, burde det også være muligt for danske biblioteker at gøre det.
For studerende på sådanne biblioteker skulle det herefter ikke længere være nødvendigt at lave to søgninger: Først en i Google Scholar, og dernæst i bibliotekets egen for at få adgang. Det er nok at man søger på Scholar fra biblioteket. De pågældende resultater vil være fremhævet (highlightet). Det kræver at man har en teknologi til at identificere autoriserede brugere. Blog News Channel har en imponerende liste over universiteter, som allerede har gjort dette. (Dog kun i USA). Mon danske universiteter også vil gøre noget sådant, hvis det er muligt?
Antallet af magasiner og bøger er samtidig forøget. Der er dog stadig tekniske problemer, men de ser ud til at kunne løses. Brugere af Scholar vil også kunne markere hvilke biblioteker de foretrækker at artiklerne er på. Så vil Scholar give det en bedre placering på resultatlisten.
Gary Price (ResourceShelf) gør i en artikel opmærksom på "faren" ved vænne studerende til at bruge Scholar: De specialiserede databaser er langt mere præcise og målrettede sammenlignet med Scholar. Han nævner Cite Seer og Smeal Search. De bruges bare ikke, fordi de ikke er kendte nok. Og almindelige brugere kan få det indtryk, at Scholar er godt nok. Han ser her en opgave for bibliotekerne: At gøre databaser kendt.
Som overall-søgemaskine for studerende og forskere mangler Scholar meget. Den har fx heller ikke løst problemet med at indeksere Open Access-ressourcer - endnu. Selv om det rent teoretisk muligt: der kræves hverken login eller penge for dem. Det er stadig uvist om Scholar medtager alle poster i WorldCat - test viser at der stadig er store huller.
Men måske kunne konceptet få europæiske biblioteker til at stejle så meget over for Google og "den angelsaksiske kulturmonopolisme", at de selv gik i gang? Sådan som de på erklæringsplanet har sagt, de vil gøre med digitalisering af biblioteker. Efter at Google gik i gang med det i USA.
Link
scholar.google.com/scholar/libraries.html Vejledning for biblioteker.
www.resourceshelf.com/2005/05/be-it-resolved-that-google-scholar-is.html Artikel i Ressource Shelf
google.blognewschannel.com/index.php/archives/
2005/05/10/google-adds-access-to-libraries Blog news Channel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar