tirsdag den 3. maj 2005

101 Firefox-ting som Explorer ikke har.

Neil Deakin må være en pertentlig mand. Han har lavet en omfattende liste over 101 ting som Mozilla Firefox kan og som Internet Explorer ikke kan. Nogle af disse har været nævnt på webloggen før: Firefox kan åbne flere faneblade i et vindue, den blokerer for popup, den har en søgefunktion med de vigtigste søgemaskiner (og tusindvis kan tilføjes kan nemt), zoom-funktion (hvis man er nærsynet),

Men andre er ikke nævnt, fx at Firefox giver flere oplysninger i dropdown-vinduet med søgte sider, kan blokere billeder fra tredje-parter, kan holde pause i download, kan slette gemte passwords, kan installes på overalt og direkte og har over 40 sprog mod Explorers 24.

Og så er der alle de øvrige som interesserede selv kan opsøge på nedenstående link. Internetsøgning har flere gange anbefalet at bruge Firefox frem for Explorer. Bibliotekarer skal dog være opmærksom på at Netpunkts udgående links ikke altid virker, lige som det er umuligt at reservere via Netpunkt (øvrige funktioner virker). I Københavns Kommunes Biblioteker virker Plone heller ikke med Firefox. Og så kan der på meget specielle sider være problemer. Så det gælder nok også for andre.

Men bort set fra det, så er almindelig internetsøgning mere behagelig (ingen popups) med Firefox. Og man kan udmærket have Explorer liggende sideløbende, til de mere specielle operationer.

Læs de 101 på:
www.xulplanet.com/ndeakin/arts/reasons.html

Ingen kommentarer: