Bloglines nede....
En af de vigtigste kilder til denne weblog er Bloglines. Derfor var det en stor skuffelse at jeg ikke kunne logge ind her til morgen. I stedet benyttede jeg lejligheden til at undersøge hvordan internettet kan bruges til at få lynhurtige oplysninger om sådanne problemer. Det tog kun ganske få sekunder. Læserne kan skrive sig rådet bag øret!
Det enkleste er at søge på en af weblogsøgemaskinerne. Jeg valgte Feedster, skrev ganske enkelt Bloglines som søgning og afmærkede at resultaterne skulle vises i datoorden. Og vupti! De øverste var ganske få timer gamle - og alle udtrykte den samme frustration over ikke at kunne bruge Bloglines. Herefter var det bare med at slappe af, nyde det gode forårsvejr og så håbe på at Bloglines får ordnet problemet.
På flere weblogs var kommentarerne at "du er ikke i samme situation..." osv. Her nogle eksempler:
www.earlymodernweb.org.uk/emn/index.php/archives/2005/04/feeling-lost/
blog.jawe.net/blog/jawe/world/2005/04/16/R_I_P_Bloglines.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar