OCLC-eksperiment med visualiseret katalog
Ordsøgemaskiner kræver en hel del indsigt i søgestrategi. Derfor har biblioteker og andre siden edb-katalogernes barndom forsøgt sig med visualiseringer af bibliotekskataloger. For at hjælpe de brugere som ikke er så gode til at skrive søgestrenge og udfylde søgefelter.
OCLC (Onlice Computer Library Center) har lavet et sådant visualiseret katalog over deres e-bøger (lidt over 200.000) i samarbejde med firmaet Antarctica. Det er foreløbigt et pilotprojekt, som kører indtil 5. april i år. Formålet er at indhente erfaringer med, hvordan brugerne vil anvende et sådant system. I mellemtiden kan vi andre jo så se på det som inspiration.
Princippet i visualiseringen er som i et traditionelt emnekatalog med kategorier på forsiden. Men intet er tilfældigt, hvis ellers man er i stand til at aflæse siden. Størrelsen på boksen med kategorien afspejler hvor meget der er i den. Og farven antallet af biblioteker. En venstremenu giver overblik over hvor du aktuelt er. Ved at bevæge musen over kategorien, ser du bog- og kategoridetaljer. Herefter klikker brugeren sig så ned i systemet. Der er også en søgemulighed.
Siden har også nogle andre, mere tekniske faciliteter. OCLC står også bag det verdensomspændede bibliotekskatalog, WorldCat. Om denne form for visualisering er bedre end traditionelle onlin-bibliotekssøgninger, vil tiden vise. Måske burde bibliotekerne overveje at bruge begge dele. Mennesker er nu engang forskelligt indrettede: auditive, visuelle, kinæstetiske osv. Så hvorfor ikke også indrette bibliotekskataloger efter det?
Links:
www.antarctica.net/Press/news11150401.asp Pressemeddelelse om visualiseringen
ebooks.antarctica.net Forsiden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar