Videnskabelige onlinetidsskrifter med gratis-koncept.
Public Library of Science (PLoS) har annonceret at de vil gøre tre videnskabelige tidsskrifter offentligt tilgængelige online. Dvs. de vil kunne læses, downloades og kopieres videre gratis. Det er de første i rækken af tidsskrifter med et helt nyt koncept for offentliggørelse af videnskabelige resultater.
De tre tidsskrifter er: Computational Biology, Genetics og Pathogens. PLoS har publiceret dem anderledes end gængs praksis inden for videnskabelige tidsskrifter. Normalt skal læseren af tidsskriftet betale (ofte i dyre domme). Hos PLoS er det artikelforfatterne som betaler et engangsbeløb på 1.500 $.
Umiddelbart lyder det måske hårrejsende. Men bagtanken er: For det første er det ikke meningen at forfatteren selv betaler, men vedkommendes arbejdsgiver. For det andet vil arbejdsgiveren få beløbet mangefold tilbage i form af andre forskeres gratisartikler. Og alt i alt vil der spares penge, tid og besvær. For man omgår det tredje led, forlagsledet, som ved trykte tidsskrifter sniger sig ind og "lukrerer" på forskning. En sidegevinst er at alle andre fri adgang til at bruge det. Og her viser det sig ofte at dette ikke kun har lukrativ betydning. Ukendte forskere vil nu få mulighed for at yde deres bidrag.
Der er dog også mulighed for at hvis forskeren kan godtgøre at vedkommende ikke kan betale, er der mulighed for at få artiklen offentliggjort gratis eller betalt via selskabets fondsmidler.
For første gang i verdenshistorien vil dette åbne for et meget bredt forskersamfund. Mange specialiserede forskere har svært at oprette netværk og finde egnede samarbejdspartnere. Med denne form for vidensformidling vil selv ukendte, men kvalificerede forskere få en mulighed. Og så er det vist et alment kendt, men ikke anerkendt fænomen at forskning blomstrer bedre i et tillidsfuldt samarbejdsmiljø end i et konkurrencemiljø.
USA opfattes tit som et konkurrenceland med stærke private kommercielle interesserer involveret i forskning. Men det er også det land hvor netværkstanken er meget udbredt: "jeg giver dig noget, du giver mig noget. Og tilsammen tjener du, jeg og alle andre".
Militæret og forskere var blandt de første til at bruge internettet. Senere overtog de kommercielle. Karakteristisk er det at .com-topdomænet har over halvdelen af netadresserne. Og nu forsøges spredt ud på topdomæner med brancher. Men at forskere igen kan tilbageerobre deres andel af internettet, kunne PLoS være et meget lille skridt i retning af.
De tre tidsskrifter er:
Biology, et samarbejde mellem PLoS og International Society for Computational Biology (oprettet 1997), hvis præsident er Michael Gribskov. Dette forskningsfelt har vist sig at være meget afhængig af åben adgang til forskning fordi det vokser meget hurtigt. Det drejer sig bl.a. om DNA, proteinstrukturer og anden biologisk information. En viden som handler om bedre at forstå liv, fra molekyler til store økosystemer. Det vil starte juni 2005.
Genetics handler om biologi og teknologi inden for genforskning, både mennesker og dyr. Det vil starte juli 2005.
Pathogens handler om vekselvirkninger mellem værtsceller og organismer og bakterier, virus, svampe og parasitter. Det starter i marts 2005.
Link
www.plos.org/news/announce_cj.html Pressemeddelelse fra PLoS
www.ploscompbiol.org Computatinal Biology
www.plosgenetics.org Genetics
www.plos.org Information om PLoS
www.iscb.org The International Society for Computational Biology (ISCB).
Tilføjelse, 12. januar 2005.
Jeg burde selvfølgelig for fuldstændighedens skyld have gjort opmærksom på nedenstående. Nikolaj har heldigvis skrevet. Det følgende er redigeret ud fra brevet:
Det du beskriver er også kendt som ”Open Access” og der er et væld af tidsskrifter baseret på den betalingsmodel. Det er især indenfor det sundhedsvidenskabelige område at denne trend er stærk...
Liste over alle medicinske tidsskrifter:
www.freemedicaljournals.com/
Liste over alle tidsskrifter: www.doaj.org/
Hvad angår betalingen.
En af de helt store Open Access-udgivere har indgået en aftale med DEF (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Alle forskere der er tilknyttet et forskningsbibliotek (det vil sige næsten alle offentligt finansierede forskere) kan offentliggøre deres artikler i en af de ca. 100 Open Access Journal uden at skulle betale de $1500, da dette allerede er klaret via licensen med DEF.
En god adgang til Open Access diskussionen er denne side:
www.biomedcentral.com/openaccess/ , især denne side om myterne ved open access er god: www.biomedcentral.com/openaccess/inquiry/myths/
Stor tak til Nikolaj!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar