onsdag den 12. januar 2005

Ny Adobe-version.

Adobe Reader er et program som er nødvendigt for at kunne læse pdf-filer på internettet. Programmet er udkommet i en ny version, 7.0 . Ifølge Adobe skulle den være hurtigere end de tidligere versioner - hvilket ikke er dårligt, K57-modem måtte ofte opgive at downloade. Derudover skulle der være kommet nye muligheder for panorere.
Som de tidligere versioner er Adobe Reader gratis. Det ser nu ikke ud til at være en version 7.0 som bliver downloadet, men en version 6.0.2. Det var i hvert fald hvad der skete da jeg prøvede at erstatte min nuværende version 6.0.1.

Tilføjelse 13. januar: En kommentar fra en anonym læser: Den danske udgave er endnu ikke kommet. Men hvis man ikke kan vente, kan man få 7.0 ved at vælge engelsk som sprog. Tak for det! Jeg valgte netop dansk som sprog. Jeg håber at det er forklaringen.

Bemærk at du ikke kan se kommentarer fra forsiden af Internetsøgning. Du skal først klikke i Posted... Men jeg får en email hver gang nogen skriver en kommentar, og jeg offentliggør gerne gode kommentarer. Alle kommentarer kan ses ved at klikke i Posted

Og nu vi er ved pdf-filer, så eksisterer der et gratis program, pdf-machine (Broadgun). Der kan du selv lave pdf-filer, fx lave tunge Publisher-filer om til de meget lettere pdf-filer. I god kvalitet. Eksempler på sådanne kan du se på Københavns Hovedbiblioteks undervisningsfoldere. Det er Publisher-filer, lavet om til pdf-filer på Broadgun.
Link
www.adobe.com/products/acrobat/readstep2.html Adobe 7.0. (eller 6.0.2?)
www.pdfmachine.com/ Broadgun
bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/findbibliotek/hovedbiblioteket/it-tilbud/foldere/ Eksempel på pdf-filer lavet på Broadgun.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Den danske udgave er endnu ikke kommet. Men hvis man ikke kan vente, kan man få 7.0 ved at vælge engelsk som sprog.