Google stopper misbrugere af internetsider.
Mange hjemmesider, især bloggere, tillader andre at kommentere på siden. Disse kommentarer har de ikke kontrol over. Og de kan influere negativt på sidens PageRank på forskellig vis. For det første betyder mange links på en side at sidens PageRank falder (dette har dog kun betydning for de sider som der linkes til). For det andet kan fjendtligtsindede personer linke til de såkaldte gæstebøger eller linkfarme. Og dermed risikere at hele siden får PageRank 0.
Google har nu meddelt at webmasterne kan beskytte sig mod noget sådant ved at tilføje rel="nofollow" til href-links. Så vil Google ignorere linket. Både Yahoo og MSN Search har annonceret at de vil gøre det samme.
Mens bloggere generelt ser dette som et positivt fænomen, så kan dette misbruges af emnekataloger (og de omtalte gæstebøger og linkfarme). De kan nemlig tilføje det til de udgående links og dernæst tjene penge på at fjerne dem igen. Mange websteder er nemlig meget interesserede i at de er med i emnekataloger.
Kilde:
www.searchengineguide.com/senews/tech/003141.html
www.searchengineguide.com/senews/forums/003138.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar