Google: Hippie-drøm eller smart brand?

CBS havde i udsendelsen 60 minutes, 2. januar 2005 en udsendelse om Google og dens to grundlæggere, Sergey Brin og Larry Page. Den indeholder dels nogle faktuelle oplysninger, dels nogle interessante vinkler på Googles virksomhedskultur.
Først de faktuelle oplysninger: Værdien af Google er lige så stor som Ford og General Motors – tilsammen. 200 mio. gange bliver Google brugt – hver dag. Den består af groft sagt 100.000 computere.
Hovedkvarteret ligger i Silicon Valley og kaldes populært for Googleplex. Startet for lidt over 5 år siden af de nu 31-årige Brin og 32-årige Page i en – ja hvad ellers: garage. Hvor deres bord også fungerede som bordtennisbord. De deler stadig et mindre kontor. Virksomhedens dress code beskriver de selv som ”sjusket studenteragtig”. Og virksomheden ligner ifølge CBS mere end studentersovesal end et virksomhedskontor: cykler i entreen, hunde og volleyball hver eftermiddag.
Baggrunden for det er ifølge Brin at de ansatte tilbringer det meste af deres tid der. De skal derfor føle sig som hjemme. Inlusive en fælles skitur for de 3.000 ansatte, hvoraf ca. 1.000 blev millionærer da deres Google-aktier gik på markedet. Og 25 nye kommer til hver dag. Men rigdommen ser Brin kun som en fare. Han kører stadig rundt i en lille japansk bil.
Og ifølge John Battelle (forfatter og forretningsmand) vil de som kommer i en Porsche eller Ferrari formentlig ikke holde længe. Googles brand er nemlig: innovation, internet, tillid. Altså ikke give køb på principper, ikke blive rige hurtigt. Men han spår dog også at det ikke kan holde over tid.
Den samme stil præger flere af deres nye produkter. De udkommer i beta-versioner, hvor brugerne så får lov til at afprøve dem og komme med kommentarer og forbedringer. Og alt er gratis.
Hvor kommer så pengene fra?
De kommer fra de annoncører som får deres annoncer offentliggjort i højre side af resultatlisterne, de sponsorerede links. Hver gang nogen klikker på disse annoncer, betaler firmaerne Google. Til utroligt billige priser: hver klik koster i snit fra 30 ører til 3 kroner. Hvilket de fleste virksomheder har råd til at betale. Ifølge Googles 49-årige direktør Eric Schmidt er det potentielle annoncørmarked ubegrænset. For det er de mange små virksomheders chance.
Han siger endvidere at han ikke frygter konkurrence fra Microsoft. Der er rigeligt plads til alle i hvert fald i de næste 5 år. Men at Google dog alligevel mærker Microsofts ånde fremgår af at de har lavet et parallelprodukt til Windows desktop-organisator. Google har netop lanceret deres desktop. Så ”krigen” er i gang. Google satser på at deres opfindere er bedst.
Andre er det ikke gået så godt. Herhjemme har Jubii (som ejes af Lycos) måttet fyre et tocifret antal ansatte. Hvilket muligvis vil kunne mærkes på Jubii’s ellers udmærkede guider. Disse er nemlig mere renset for reklamer og kommercielle interesser end Jubii’s emnekatalog. En for bibliotekerne trist udvikling, da guiderne var klart bedre end emnekatalogen.
At gøre tingene bedre
har altid været Googles kendemærke. Som da de opfandt en ny måde at sortere søgemaskiners resultater – og dermed udkonkurrerede samtlige andre søgemaskiner fra 1999. De afprøvede den på Stanford Universitets computere. Der blev den så populær at de snart løb tør for computere og startede i – garagen. De overlevede derfor snildt internetfalliten i 2000.
Med firmaets motto: ”Gør ikke ondt” (do no evil). Denne filosofi for opførsel kan ses i hele virksomheden, påstår Brin. Fx ved at søgeresultater adskilles fra annoncer. Selv har Google aldrig annonceret. Den er blevet kendt via mund-til-mund-metoden. Men nu er der dog ifølge CBS problemer: Googles sorteringssystem er begyndt at sætte negative begivenheder eller synspunkter øverst.
Et andet problem er væksten. Firmaet vokser simpelt for hurtigt ifølge Batelle. Schmidt selv kalder det for ”den indre fjende”.
De ansattes forhold er gode. Der er en fantastisk cafeteria med gratis mad.
Af nye tiltag fortæller
Alan Eustace fra Google: En oversættelsesmaskine. Google tror at der allerede nu er nok data på webben til automatisk at kunne oversætte fra et sprog til et andet. At kunne søge tv og videoindslag online. At kunne undvære computeren og fx bruge mobiltelefonen.
Det er selvfølgelig alt sammen meget smukke tanker. Men er de også naive? Der er tiltag til en ny form for jurisdiktion på internettet. Hvor hensigten ikke er at tjene penge, men at hjælpe hinanden og udnytte menneskehedens samlede viden. Hvor belønningen for de involverede kun er netop at deltage i et sådant projekt. Det er oven i købet forsøgt nedfældet i et juridisk dokument, Creative Common License, som tidligere er omtalt og bl.a. beskrevet i Journalisthøjskolens blad, Ejour. Og der eksisterer gratis alternativer til stort set alle kommercielle produkter (især Microsoft): Open Office, Linux, Firefox osv. Der er mange udfald af noget sådant. De mindst troværdige er nok at begge virksomhedskoncepter vil eksistere side om side i en rum tid endnu. Og at ”krigen” muligvis aldrig vil finde en vinder.
For Microsoft arbejder langt de fleste forretninger, fra Fona til Electric City. Kan de tjene penge på Microsoftsprodukter, gør de det. Og dermed har de skabt tanken om at programmer til computere naturligvis først og fremmest er Microsoft. Og de kan med rette anføre at det kræver lidt mere computerkendskab at bruge visse af de alternative produkter, især officeprodukter (tekstbehandling, regneark osv.). Men mon brugerne er ved at få øjnene op for hvor enkelt de alternative produkter er? Noget kunne tyde på det i tilfældet Firefox. Som nu er ved at udvikle sig til en alvorlig konkurrent til Explorer. Ifølge ubekræftede kilder har Explorer nu mistet omkring 30% af markedet.
Link
CBS: www.cbsnews.com/stories/2004/12/30/60minutes/main664063.shtml
Ejour om Creative Common License: www.djh.dk/ejour/0604/36CreativeCommons.html