fredag den 10. december 2004

Nyt fra Google Labs: Suggest.
Google Labs har lanceret en betaversion af et nyt produkt: Google Suggest (og nu skraber de tæt på bunden, vil nogen måske synes).
Google Suggest kommer med forslag undervejs mens du skriver en søgestreng i søgefeltet. Prøv fx med Cuban missile crisis. Midtvejs gennem ordet crisis kommer der en dropdownmenu med 10 forskellige forslag med angivelse af hvor mange fund (results) dette vil give. Andre eksempler er Bill Clinton. Eller prøv med noget dansk: biblioteksskolen. Det er svært at forklare med ord. Prøv selv!
Det minder lidt om den almindelige websøgnings Mente du. Men dropdownmenuen kommer altså frem mens du skriver. Ikke først når du har søgt på noget. Ifølge vejledningen stammer oplysningerne fra Google Zeitgeist. Det er en fortegnelse over de mest brugte søgninger i Google. Det er oplysninger herfra som Google anvender til at foreslå søgninger som minder om den som du er i gang med.
Det fremgår at Suggest ikke understøtter andre sprog. Men det gjorde den jo i hvert fald i nogle tilfælde for danske ord.
En lidt tosset ide? Ikke så tosset endda, hvis ellers du mangler fantasi til at forestille dig andre søgninger, når du ikke lige finder hvad du har brug for.
Find Google Suggest på
www.google.com/webhp?complete=1&hl=en

Ingen kommentarer: