BBC om elektronisk adgang til videnskabelige værker.
Richard Black fra BBC radio 4 havde torsdag den 21. december en udsendelse om vanskelighederne med at komme til forskeres værker. Den hedder ”Publish or be damned”.
Udsendelsen fastslår fra starten at dette ikke er et nyt problem. Selv Kopernikus havde overvejelser om at offentliggøre sine overvejelser. Men gjorde det alligevel. Heldigvis, fordi den dermed var med til at ændre hele vores verdensbillede.
Dette er udgangspunktet for BBC’s udsendelse, som understreger vigtigheden i at videnskabsfolk offentliggør deres resultater.
Universitetsbibliotekerne er den største udbreder af værker. Men de er begrænset af udbyderne i form af dyre licenser (fra tidsskrifternes side). Bibliotekerne har simpelt hen ikke råd til at holde alle de elektroniske tidsskrifter.
Nogle tidsskrifter har fået en slags monopol på at være tidsskriftet inden for et bestemt videnskabsområde. Hvis forskerne ikke publicerer deres materialer her, anses de ikke for at være videnskabeligt holdbare. Dermed har de videnskabelige tidsskrifter faktisk tiltusket sig den samme form for begrænsninger som kirken i sin tid satte for Kopernikus.
Men lige som Kopernikus brød datidens kirkelige begrænsninger, er der også nutidige forskere, som nu prøver at bryde de anerkendte tidsskrifters monopollignende status. Det kan fx være i form af at forskerne kræver ret til at offentliggøre deres værker på egne hjemmesider når først de har været offentliggjort i et tidsskrift. Der er også eksempler på databaser som ganske gratis stiller materialerne til rådighed for offentligheden. Udsendelsen nævner Biomed.
Udsendelsen beskriver den ideologiske kamp mellem betaling eller ikke betaling for at offentliggøre artikler og forskermaterialer. Begge parter bliver interviewet. Også de som stadig forsvarer at der skal betaling til for at komme til forskermaterialerne.
Udsendelsen giver et godt indtryk af den indespiste kultur som hindrer at forskningsmateriale kommer bredere ud. Det kan undre at forskerne selv ikke bare etablerer åbne fora hvorfra offentligheden kan få adgang til deres arbejder. Intet hindrer dem i det, det kræver blot et minimalt kendskab til webpublicering. Er det personlige ambitioner? Klamrer de sig til "deres" fortjenester? Føler de sig som ofre for gridske tidsskriftredaktioner? Svaret blæser i vinden.
Herhjemme har vi en lignende situation: det er stort set umuligt at finde forskningsmateriale online direkte. Forhåbentligt er danske forskere ikke som Tor Nørretranders. Han beskrev i en artikel i Politiken søndag den 28. november (”Folkets selvbetjening”) videnskabsfolk og ”forskersamfundets kollektive kløgt” som ofre for et enevælde indført af autoriteter som bibliotekarer, boghandlere, professorer, overlæger, videnskabsskribenter.
Som det fremgår af BBC’s udsendelse og af denne weblog ”Forskning på internettet – hvad venter vi på” så er danske videnskabsfolk ikke rigtigt kommet ud af hullerne endnu. Alle muligheder ligger åbne for dem. Men selv om offentligheden aflønner dem, kan samme offentlighed ikke få adgang til deres arbejde.
Det er da forhåbentligt ikke pga. pengene. For hvorfor skulle forskere aflønnes to gange? Dels for at forske, dels for at offentliggøre deres resultater? Det gælder ikke for andre offentligt ansatte. Lærere får løn. Men de får jo ikke løn en gang til for at undervise.
Du kan også læse mere om direkte adgang (open access) på hjemmesiden Open Access.
Udsendelsen kan høres (fx på Real Player):
www.bbc.co.uk/radio4/progs/listenagain.shtml Kig under programmet Publish or be Damned.
www.biomedcentral.com/openaccess/ Open Access