En indledende artikel beskæftiger sig med ebøger og biblioteker generelt. Fx med ophavsretsspørgsmålet. Biblioteker har i de fleste lande en undtagelse i lovgivningen som giver bibliotekerne ret til at købe analoge bøger og udlåne dem. Det samme gælder ikke for digitale kopier. Med andre ord. Licensafter, kontrakter osv. er nødvendige. Artiklen udstikker tre kendte modeller: Betaling for adgang til en database, pr udlån (se eReolen) og pr. eksemplar. Dette sidste er ikke kendt i Danmark, men artiklen nævner at Overdrive eksisterer i USA, og sidestiller altså i princippet analoge og digitale eksemplarer.
I en anden artikel gør svenske Inga Lundén opmærksom på at da der allerede nu er et veludviklet engelsk ebogsmarked, så risikerer vi at vænne internetbrugerne til at det ikke er muligt at få fat i fx svenske ebøger, med risiko for at svensk vil blive degraderet rent sprogmæssigt. Hun peger på at staten derfor må træde til og digitalisere hvad forlag og private ikke vil digitalisere, ældre bøger især. Hun påpeger også at forlagene i høj grad kan profitere af bibliotekerne som udstillingsvinduer til bogmarkedet.
Selv savner jeg en visionær strategi for digitaliseringen af den del af den kulturarv som har med bøger at gøre. Det hele synes at gå op i en meget akademisk og ikke særlig konkret tilgang til digitalisering. Digitalisering af bøger har mindst lige så meget at gøre med rå teknologi, arbejdskraft, penge og immaterielle juridiske forhold som især ophavsret.
For nu at gå direkte til den varme grød: Bøgerne:
- Der er for mig at se ikke så mange dikkedarer ved den del af bøgerne som er uden for ophavsret, og som ingen rigtig kan forhindre os (bibliotekerne) at gå i gang med at digitalisere: Alle bøger fra før ca. 1870. Det er såmænd bare med at gå igen. Lidt lige som Google Bogsøgning.
- Der er to store mellemmængder, den ene fra ca. 1870 og op til ca. 1940. Her er forfatterne formentlig for længst døde. Og langt hovedparten formentligt aldrig kommer i trykken igen.
- Den anden er fra 1940 og til 1996, en ophavsretlig tung gruppe, hvor forlag, forfattere, boghandlere og biblioteker har et stort ansvarsområde om et samarbejde.
- Og endelig en slutmængde fra ca. 1996 hvor det meste også allerede foreligger elektronisk - på den ene eller anden vis. Her har forlag og boghandlere bestemt en dominerende rolle at spille.
Et væsentligt spørgsmål er anvendeligheden. Skal vi vælge
- Ekspertmetoden med at lade eksperter udvælge "mønstersamlinger" for de ukultiverede og uciviliserede masser?
- Eller skal vi massedigitalisere det hele?
Jeg vil gerne vende tilbage til citatet fra før af Inga Lunden: At den engelske kulturarv allerede har et veludviklet ebogsmarked. Jeg vil tilføje at den allerede er ved at udvikle sin helt egen ebogskultur. Og den udvikler sig også i Danmark.
Det følgende er ikke for at stresse danske politikere og ansvarlige ledere inden for bogbranchen (selv om de måske bliver det alligevel). Men for en (seriøst) arbejdende gulvbibliotekar virker det som om at den forvaltning af den danske kulturarv, der i dag praktiseres, misforstår ordene "bevare den danske bogarv", derhen at man slet ikke er interesseret i at nogen skal kende den overhovedet! Bøgerne skal pakkes væk (i en sæk, på et svært tilgængeligt loft, måske hos nissen med julegrøden?).
Dette er med andre ord mit nytårsønske for 2012, som bibliotekar: Lad 2012 blive året hvor digitaliseringen af vores pragtfulde bogarv eksploderer, og lad det blive året hvor Danmark går forrest i dette arbejde, overhalende selv Google Bogsøgning!
Godt nytår!
