I mangel af digitalisering i Danmark?

Digitaliseringen i Danmark halter som nævnt mange gange langt fra verdens standard, især set i forhold til hvad de teknologiske muligheder er. Det er måske grunden til at mange danskere åbenbart bruger så megen tid på at kigge på bare bryster og halvt afklædte piger.
Googles liste over hvad danskerne søger mest på, viser Malou Ejdesgaard. Og det er nok ikke kun for hendes tennisspil. Også den lidt mere subtile søgning, "Stina Paradise Hotel", topper listen. Hvorfor nu det? Jo, ifølge ComOn og Peter Friis (Googles danske chef), skyldes det at denne søgning skulle generere en masse "interessant billeder". Et overraskende antal smukke kvinder (eller babes, hedder det vist også), topper listen.
Men måske skyldes det ikke bare den manglende digitalisering. I hvert fald har en af trykkefrihedens erklærede vogtere, Ekstra Bladet, harmdirrende kastet sig ind i kampen mod censur og meningstyranni. Apple har nemlig nægtet at reproducere side 9-pigen på deres nyhedsservice. Dette har fået såvel Ekstra Bladet som europaparlamentarikere til frådende at kaste sig indi i forsvaret for denne vigtige stykke nyhedsinformation.
KBs ebogsblog har dog testet om Apple nu også har gjort nok for at effektuere deres beslutning. Og det har de åbenbart ikke. Så .... megen ballade om ingenting.
Nu er Apple jo ikke et uvildigt organ som fx FN eller Danmarks Radio. Ejheller en public service-virksomhed. Det er et privat firma der skal tjene penge. Lige som i øvrigt Ekstra Bladet. Men Ekstra Bladets holdning er ganske typisk for den stivnakkethed der præger såvel nyhedsbranchen som bogbranchen herhjemme.
Mens de selv gladelig opstiller alverdens betingelser og love og paragraffer for deres produkter, er der ikke grænser for, hvor meget de forlanger af andre. Denne strategi kunne selvfølgelig set i en forhandlingssammenhæng ses som en snedig måde at miskreditere ens forhandlingspartnere, med henblik på at opnå et bedre forhandlingsresultat.
Problemet er bare, at det måske nok ville være givtigt hvis det kun foregik i "andedammen Danmark". Det gør det bare ikke. Det internationale marked er noget helt andet og mere end det. Og forretningsgangen er her mere: Noget for noget. Set i den sammenhæng, synes jeg at Ekstra Bladet måske forsøger at tjene nogle billige points.

Internetsøgnings redaktør er ikke med på bølgen med at fremvise bare bryster. Men fremviser derimod gerne bare tæer. De er ikke helt uinteressante, da de fuldstændig afslører en barfodsjournalists intimeste legemsdele. Godt udtrådte afslører de trods års slitage at vi her er tilbage ved (negle)rødderne.
Kampen om de bare bryster er i den sammenhæng ret perifer. Også fordi Apple selv er storeslem i sin slingerkurs over for hvornår de vil vise dem eller ej. Afhængig af hvor vigtige medierne er. Og argumenter som dem Apple bruger over for Ekstra Bladet, gælder åbenbart ikke for andre som de hellere vil indgå i samarbejde med.
Men ytringsfrihed og bare bryster? Jeg har uhyggeligt svært ved at se at denne sag skulle være særlig vigtig. Hvis vi kigger globalt på problemet med ytringsfrihed, så er det nok ikke bare bryster som er det væsentligste. I visse lande som Kina, Rusland og langt de fleste diktaturstater bliver folk dagligt fængslet og endog henrettet for at bruge deres ytringsfrihed.
Det ville klæde såvel Ekstra Bladet som Apple at rette fokus mod det, i stedet for kvindelige attributter. Det sælger måske ikke så mange aviser eller applikationer. Men alligevel. Hvis de gjorde det, skulle vi nok vise lidt mere sympati for deres forsvar af deres mærkesager som bare bryster. Men indtil da, ingen sympati herfra.
Rigtig god jul!
Link
ComOn.
KB ebøger weblog.
Medieblogger.

Google Ebooks

Det kan vel næppe komme som nogen overraskelse at Google den 6. december åbnede Google eBooks (tidligere Google Edition), en eboghandel med 3 millioner bøger. Hvoraf lidt under ½ million vil koste noget. Priserne skulle efter sigende variere fra 1 til 300 US $.
Foreløbig eksisterer Google eBooks kun i USA, men måske allerede i begyndelsen af næste år vil det være tilgængeligt verden over.
Sammenlignet med Amazons 600.000 betalingsbøger og 1.8 mio gratis bøger er der vist dømt uafgjort.
Ebøgerne vil blive opbevaret i såkaldte “cloud”. Formaterne er ePub og PDF. Og de vil formentlig også have de allerede kendte faciliteter fra Google Books.
Det helt store scoop må vel være at i modsætning til så mange andre (alle andre større?) ebogsforehavender er det ikke nødvendigt med nogen særlig teknik. Det er læsbart i alle browsere. Dvs. du behøver blot en browser med java-script. Men derudover kan du også bruge hvad du måtte have: En bærbar, en smartphone med Android, iPhone, iPad, iPod touch, Web, Nook og Sony læser.
Dette er nok den mest iøjnefaldende nyhed i forhold til fx Amazons Kindle, Barnes & Noble og Apple. Amazons Kindle begrænses fx af at du skal have en Kindle ebogslæser. I Google eBook vil du kunne købe bøger ikke alene herfra, men fra enhver onlineebogsbutik med EPUB og PDF filer. Du behøver sådan set blot en webbrowser.
Hvis du gerne vil se hvordan det hele ser ud, så kan du logge dig på din Googlekonto og checke på Google Bøger. Her er der lagt 3 eksempler ind (Jane Austen: Pride and Prejudice, Mary Shelly: Frankenstein og en dansk såmænd: H. C. Andersen: Wonderful stories for children). Nedenfor et eksempel på en side.

Billedet her yder ikke siden fuld retfærdighed. Teksten står ret klart, ligesom billedet forekommer med ganske god opløsning og farvesætning.
Det bliver spændende at se forlagenes reaktion på det. Bl.a. tilbyder Google forlagene en større andel af bogprisen, 52 % mod 45 % som er den nuværende "normal". Dette er en klar fordel for mindre, uafhængige sælgere.
Det vakte nogen opstand da en af Google Books tidligere modstandere, forlaget Hachette Livre i Frankrig, indgik en aftale med Google Books om indskanning af lidt ældre bøger. Forlaget håber dermed at kunne blæse liv i udgåede bøger. Men det er et faktum at retssager med forlag of forfattere er et meget stort emne. Udviklingen kan ligeså vel blive rullet tilbage som fremad.
Danske bogelskere skal ikke glæde sig for tidligt. Det danske ebogsmarked halter ubehjælpeligt afsted langt efter hvad der sker de fleste andre steder. Kun nogle ganske få forlag som Systime, Museum Tusculanum og nogle få andre har indgået aftaler med Google Books. Andre forlag sætter alle mulige restriktioner op for at gøre det så besværligt som muligt at få fat i deres ebøger.
Men hvis andre sprog ikke er en hindring, burde der være dømt ebogsjagt meget snart, også i Danmark.
Link
Google eBooks.
GoogleBlog om Google Ebooks.
YouTube video om Google Ebooks.
ComOn on Google.
European Public Policy Blog.
Kongelige Biblioteks blog.

NemID

NemID har været udsat for en masse kritik, det meste af det er sikkert berettiget. Og der er sikkert ligeså mange meninger om NemID som der er brugere, ikke-brugere, tilhængere og ikke-tilhængere.
Jeg vil ikke holde mig tilbage med at lufte mine holdninger til det. Det første er at NemID altså ikke lever op til sit navn. Det er ikke spor nemt. Og jeg måtte også tilkalde Support for at få min oprettet fra Netbank.
Men når det er sagt, så skal jeg ikke undlade at sige, at Supporten var meget kvalificeret og effektiv. Det viste sig at mit Java var indstillet forkert, så den ikke viste de bokse man skal udfylde for at konvertere sit NetbankID med det nye NemID. Og det ville jeg altså ikke have kunnet finde ud af selv. Det var noget med at blive guidet meget langt ind i opsætningen af Java og aktivere et eller andet som var deaktiveret. Det tror jeg vist man skal være nørd for at have kunnet løse.
Andre positive overraskelser var at det er meget nemmere at bruge end digital signatur. Og den helt store gevinst: At det fungerer i Google Chrome og Firefox. Så nu kan jeg endelig afinstallere Internet Explorer. Netbank var faktisk det eneste jeg brugte den browser til før jeg fik NemID.
Men hvad så med kritikpunkterne? Det påstås at NemID ikke kan bruges via nettet på mobiltelefoner. Og det er efter min mening da ikke særlig smart, eftersom fremtidens brugere sikkert vil have brug for at bruge NemID meget mere via deres smartphones end deres computere. Dette skulle dog blive ændret i fremtiden, måske allerede i 2011. Men det er da underligt at DanID ikke har tænkt på dette allerede fra start af. Det har været tre år undervejs og det kan måske forklare hvorfor, da verden slet ikke havde nogen smartphones i 2007.
Oppetiden har været et andet kritikpunkt. Altså, at brugerne ganske enkelt ikke kunne bruge det. Dette var voldsomt oppe i de første tre måneder af NemID's levetid. Men ifølge deres egen statistik skulle det nu være et overstået fænomen, og målet om at være oppe i 99,9 % af tiden være nået.
Mange biblioteker har taget det på sig at hjælpe folk med at få oprettet en NemID, bl.a. Københavns Biblioteker. Så brugerne skulle ikke være helt overladt til sig selv hvad angår det. Noget andet er så at bruge det i det daglige.
Det er svært at vurdere et produkt som NemID, synes jeg. Det er altid let at kritisere for at være besværligt, osv. Men internettet er nu engang en usikker størrelse, og brugere skal altid tænke sig om hvad vi gør. Bl.a. gælder der også de almindelige sikkerhedsforanstaltninger, især når du bruger NemID på offentlige steder, fx at lukke browseren ned igen når du er færdig, og selvfølgelig ikke lade folk kigge dig over skulderen. Det tror jeg nu nok de fleste har lært sig, bl.a. fra pengeautomater.
Så når vi snakker adgang til og beskyttelse af private oplysninger er der også grænser for hvor let det kan gøres. Om NemID har fundet det rigtige kompromis, er jeg ikke sådan lige i stand til at vurdere. Kun at det er meget nemmere at oprette end den digitale signatur. Til gengæld er det lidt mere besværligt at logge på da man skal have login, kodekort, mv. Men det har altså været prisen for ikke kun at være sikker på sin egen computer derhjemme.
Noget andet er også at der mig bekendt ikke har været andre erfaringer at skele til. Jeg ved ikke om der er andre løsninger i andre lande hvor du på et enkelt login kan få adgang til så mange private og offentlige services. Det i sig selv er i hvert fald en god ide. Om NemID så har fundet den tilpas enkle metode så det vil blive udbredt og brugt af store dele af befolkningen, det er det vist for tidligt at udtale sig om.
Link
Videnskab.dk.
ComON.