Phil Bradley del 2: Weblogs og Twitter

En af Phil Bradleys pointer var at weblogs er et fortrinligt medie for bibliotekarer. Det fik mig til at tænke på at de fleste af mine kolleger straks tænker at det skal være en statsautoriseret blog. Det mener jeg er forkert.
Bibliotekarer er ud over at være, eller i hvert fald: bør være, neutrale formidlere af den enorme vidensbank der kaldes de danske folkebiblioteker, også individder med lidenskaber, specialviden, holdninger osv. Kort sagt, vi er personer.
Jeg siger udtrykkeligt: Personer. Ikke privatpersoner. For en af de ting jeg ikke synes man som bibliotekar skal gøre, er at skrive som privatperson. Det er vigtigt at understrege i denne tid hvor fjernsynet flyder over med kendte og ukendte personers privatliv. I sin værste form følelsesporno.
Det er ikke sådan noget jeg tænker på. Weblogs er en udmærket medieform til at adskille sig fra de meget formelle og korrekte bibliotekshjemmesider. At give det "kolde" bibliotek et menneskeligt ansigt. Faktisk synes jeg det kunne være en udmærket ide hvis alle biblioteker automatisk havde en sektion på deres hjemmeside hvor deres ansatte - under ansvar for lovgivningen naturligvis - kunne give udtryk for at biblioteket også består af selvstændige personer. Med faglige interesser og evner. Og lyst til også at formidle denne side af sig til andre. Dette sidste er nok også vigtigt. Tvang har altid skabt kedelige og uinteressante weblogs.

Twitter mm
I forlængelse af det nævnte Phil Bradley også Twitter. Dette et af de mest hurtigtvoksende fænomener på internettet. Og han ser det som et sted hvor bibliotekarer kan inspirere og diskutere med hianden. Han viste og fortalte eksempler på sådanne, og jeg må sige at jeg var imponeret. Jeg bemærkede også at de der var på Twitter, også netværkede meget samme i pauserne. De var ganske enkelt mange skridt foran os andre.
Her lidt på afstand har jeg tænkt over hvorfor det egentlig aldrig rigtigt er slået igennem i den danske bibliotekarverden. Er vi for små? Er vi for uvillige til at kaste os ud i det engelske sprog og twitte med vores engelske kolleger? Eller endnu værre: Har vi overhovedet noget at byde på ude i den store vide verden? Dette sidste får det til at løbe koldt ned ad ryggen.
Jeg tænker blot på hvor ringe en succes banale fænomener som Instant Messaging og delte kalendere har fået på fem år på en så stor arbejdsplads som Københavns Biblioteker. Folk foretrækker stadig telefoner, eller "spilde tid" ved at vandre gennem endeløse gange for at spørge: "Er denne eller hin på arbejde i dag"? En oplysning som MSN eller en delt kalendere ville kunne have svaret på.
For slet ikke at tale om hvor isolerede det gør os over for den voksende del af vores brugere som anvender disse kommunikationsformer som ganske naturlige. For dette drejer sig jo ikke kun om de nævnte kommunikationsmidler. De er nemlig i virkeligheden gårsdagens former for kommunikation. Problemet er at hvis vi ikke har vænnet os til at beherske gårsdagens former, hvordan forestiller vi os da at kunne matche morgendagens? Og her tænker jeg naturligvis på smartphones. Om ganske få år vil især ungdommen være udstyret med smartphones. Og de vil i udpræget grad have erstattet computere.
Fordelen ved smartphones er at de er nemme at bruge. Altså må vi forvente at en stor del af de som sagde nej tak til computerteknologi vil anskaffe sig en smartphone. Og en af de ting som vil være på disse, er bl.a. Twitter-lignende former for kommunikation.
Hvem gider længere vente i telefonkø på biblioteket med tryk 1 for dit og tryk 2 for dat, når nu de kunne have brugt andre metoder som oven i købet er mere venlige over for personalet? Hvordan har du det selv når de ringer til TDC og skal trykke 1, 2, 3 og 4? For så at høre ventetoner og andet sjov i et kvarter? Nej vel! Ok, de fleste har opdaget at SMS er en god ting. Hvorfor så ikke de andre ting?
Er danske bibliotekarer simpelt hen ikke indstillet på denne form for kommunikation? Og hvis vi ikke er, så hvorfor ikke? Foretrækker vi de besværlige arbejdsgange så vi kan "brokke os" over hvor besværligt vores arbejdsliv er? Eller hvad er det egentlig der hindrer os? Føler vi os dehumaniserede af elektroniske kommunikationsmidler? Jeg har ikke svaret.
Jeg er overbevidst om, at på nuværende tidspunkt vil Twitter ikke blive et redskab i større omfang for danske bibliotekarer. De mange bagsider af Twitter vil være grund nok for de fleste til at undlade at bruge det. Lige som de uomtvistelige bagsider af IM åbenbart får de fleste til at afskrive dem som brugbare.
Men overvej lige dette og brug den samme slags tankegang, blot som bruger. Hvis du var bruger af bibliotekerne, og der var så mange bagsider ved at bruge biblioteket, at det er lettere at skaffe vores produkter andre steder fra. Hvad ville du så som bruger gøre i den situation? Jeg ved godt at svaret er ubehageligt. Men det giver sig selv. Jeg ville kun bruge biblioteket som en nødløsning, enten hvis jeg blev tvunget til det, eller hvis der ikke var andre muligheder.

ILI 2010: Phil Bradley, del 1

Hele Phil Bradleys powerpoint kan ses på internettet. Bombardementet af fund var i sig selv en pointe: Der er ikke længere grund til at opfinde noget som helst. Det er der allerede og i alle mulige afskygninger og varianter. Kunsten er at vælge det som er godt og som samtidig også er vedholdende, altså ikke lukker ned og destruerer alt det du har sat op på siden. Jeg har da også måttet opdele omtalen af de mest interessante links på flere blogindlæg.

Mit eget udgangspunkt er primitivt i forhold til hvad der eksisterer ifølge Phil Bradley. Jeg sværger lidt til iGoogle. Ikke fordi jeg er specielt vild med Google, men fordi det er lidt ligesom at "så behøver du kun handle et sted". Deres produkter er måske ikke lige de mest smarte. Men de bliver udviklet hele tiden, har det mest nødvendige med, og så er det hele så mageligt integreret at du ikke har behov for at logge på i en uendelighed. 

Til social medier bruger jeg Meebo. Samme begrundelse: Log på et sted, og du er logget på alle dine IM-services. Jeg er slet ikke med på trenden med Twitter, og det er nok lidt af en fejl. Jeg skyndte mig pligtskyldigst at oprette en Twitter-konto da jeg godt kan se det er her der sker noget.
Derudover har jeg megen gavn af at have slået Buzz til i min email. Jeg har nogle meget produktive og iderige kontakter som holder mig orienteret om hvad de laver.
De samme er gode til at dele deres gode links i Google Læser. Og jeg gør det samme. Det kræver stort set ingen tid. Det foregår helt automatisk hver gang du laver en blogpost, offentliggør et billede eller vil dele et link. Interessante link i Læser foregår blot ved klik på en knap og eventuelt indsætte en lille forklarende note.

Første ting som vakte min opmærksomhed er offentlige startsider, altså der hvor du som bibliotekar præsenterer dig selv. Netvibes. Tja. Jeg kan godt se på hvad Phil viste at der var masser af muligheder der i forhold til en offentlig iGoogle. Men ak. Netvibes og jeg er ikke gode venner pga en eller anden fejl i forne tider. Jeg bliver konstant fanget i en sløjfe. Jeg registerede en profil i Netvibes for ca 6 år siden. Som det bl.a. fremgår af et indslag fra 2005 på denne weblog. Selv om jeg prøver at "snyde" Netvibes med en ny emailadresse, ja så må de alligevel have registreret min ip-adresse eller noget andet. For i hvert fald vil Netvibes ikke anerkende nogen som helst af mine identiteter. Den erklærer hele tiden min identitet for ugyldig. Uanset om jeg prøver med alt muligt, også snyd.
Jeg har prøvet med alle mine emailadresser for se om jeg har noget password, men på alle af dem siger den at der ikke er nogen konto! Så. Jeg går altså uvægerligt i stå med Netvibes allerede inden jeg har nået at registrere mig som bruger. Prøv den dog alligevel. Phil talte varmt for den, og den så virkelig også smart ud. Jeg mener min konto var for mange år siden da Netvibes kom frem, og der var noget der hed iGoogle.

IceRocket har jeg allerede flere gange omtalt positivt her på webloggen. Men siden er der sket en vælgdig udvikling. Hvor det tidligere mest var aktuelle nyheder, er der nu også mulighed for at søge i fx Twitter, MySpace og Big Buzz. Igen er den smartere end fx Google Blogsearch og du får også andre supplerende resultater med. Så absolut et komplementært instrument til de gængse blogsøgemaskiner og til søgning i sociale medier.
Link
Phil Bradleys offentlige slideshow.

Internet Librarian International 2010

Onsdag 13. oktober til fredag 15. oktober afholdtes Internet Librarian International 2010. Konferencen havde (som sædvane er) tre spor, med 4-5 oplæg pr dag. Det er selvfølgelig umuligt at følge alle oplæg. Sammen med Piet Dahlstrøm havde Københavns Hovedbiblioteks delegation til konferencen udvalgt forskelle temaer vi ønskede at følge med henblik på at se om der er noget vi kan bruge. Derudover er konferencen et udmærket sted at se hvad der sker ude i den store vide verden, og også for at møde gamle bekendte, nye og på den måde skabe netværk uden for den danske/københavnske andedam.
Jeg havde til forskel fra de to andre gange jeg har været med i 2005 og 2006 valgt at undgå at lave egentlige referater af oplæggene, men i stedet prøvet at fokusere på nogle punkter som kunne lede til forskellige ting vi rent faktisk kan omsætte til praksis og bruge, til gavn for vores brugere:
Hvordan får vi vores hjemmesider til at være bedre til at konkurrere med Google (og internettet i øvrigt). Hvad skal vi gøre for at brugerne finder det naturligt at klikke ind på vores hjemmesider. Ikke bare for at checke deres konti, men for at se bibliotekernes hjemmesider for et naturligt udgangspunkt for at søge information.
Specielt undersøge hvordan vi kan udvikle vores kataloger, biblioteksbasen, og vores eressourcer bedre. Formidle dem bedre, integrere dem med hinanden og den store vide verden.
Der er meget at efterbearbejde på. Så det vil nok vare mindst en uge før jeg får efterprøvet om min spontane interesse for visse emner også holder, lidt på afstand af konferencen. Forvent derfor ikke begejstrede oplæg før den tid. Belært af tidligere konferencer med spontane begejstringsudbrud over et eller andet, med efterfølgende nedture osv. foretrækker jeg at lade tankerne modne, og blive efterprøvet i den konkrete hverdag.
Men en ting vil jeg dog allerede nu nævne, som ikke har noget med de to ovennævnte punkter at gøre. Det er at de mere tekonologiske problemer som jeg troede var lokaliseret til Københavns Biblioteker, viser sig at være et verdensomspændende fænomen. Ikke blot i Danmark.
Hvad jeg nævner i det følgende er blot en hypotese, som altså kan være forkert. Men den bygger dog på mange års erfaringer og indicier, ikke bare med det praktiske biblioteksarbejde, men også med hvad jeg læser på fora, blogs og andre steder på internettet. Og nu altså ydermere bekræftet af forskellene på private og offentlige virksomheders gøren og laden på ILI 2010.
Min hypotese (som jeg ikke har fundet på selv) er at ensidige Microsoft-baserede løsninger simpelt hen ikke dur længere. Internettet udvikler sig så eksplosivt og innovativt, at det ser ud som om at Microsoft ganske enkelt ikke kan følge med udviklingen og tilpasse sine hjemmestrikkede standarder til de internationale standarder. Deres patches er så forsinkede og utilstrækkelige, at når de endelige får dem lavet, er internettet allerede rykket så meget at der er opstået andre problemer.
Microsoft har selv delvist erkendt dette, bl.a. med Hotmail og download af bestemte sider. Og de "arbejder på en løsning". Men spørgsmålet er om ensidigt Microsoft-baserede løsninger ikke er en hæmsko for innovation og udvikling, i hvert fald på biblioteksområdet?
Kan vi leve med frysninger af skærme,  ikke at kunne downloade bestemte programmer, ikke at kunne gå ind på basale tjenester som fx Hotmail, ikke at kunne videreudvikle applikationer og meget andet, blot fordi vores supportafdelinger ensidigt satser på Microsoft? Hvordan undgår vi at support-afdelinger ikke udvikler sig til sabotage-afdelinger? Hvordan sikrer vi at supportafdelinger også supporterer frontafdelinger, og ikke omvendt: At frontafdelinger bliver support for at supportafdelinger kan drive virksomhed?
Disse og mange andre tanker dukkede op i mit hoved når jeg så hvordan ikke-udelukkende-Microsoft-baserede (private) firmaer elegant og mere problemfrit bevægede sig rundt på internettet. Der er slående forskelle mellem delegater fra private firmaer, der ikke udelukkende satser på Microsoft, og jammerklager (der til forveksling minder om København) fra (offenlige) biblioteker hvor alt andet end Microsoft er forbudt.
Jeg forlod konferencen med det klare indtryk, at internettet ganske enkelt i dag mere og mere er alt for stort og ufarbart hvis man enøjet satser på Microsoft.
Dette dog kun en strøtanke, som ikke desto mindre fylder meget i bibliokets hverdag i form af irritationer, ventetider, ubehagelige kontakter med supportafdelinger og dårlig, mismodig stemning hvad angår it generelt.
Nu er det sagt, det skal med, fordi når jeg forhåbentligt i løbet af et par uger får lavet nogle oplæg om konferencens egentlige indhold, så ligger der en latent frygt for at banke hovedet imod den mur der hedder, at det ikke kan lade sig gøre. Netop på grund af det ovennævnte problem. Jeg skal gøre mit bedste for at lade som om at det kan lade sig gøre! Så hold øje med bloggen fra om ca. en uges tid.