fredag den 2. september 2005

Google bedre end Gyldendals røde ordbøger?
Forleden fik jeg respons på en selvopfunden Georg Gearløs-ning på et teknisk problem. Blandt ordene var ”work-around”. Var det ros eller en sarkastisk spydighed? Lidt for forlegen til direkte at spørge slog jeg op i Gyldendals og Politkens røde ordbøger. Der stod ordet ikke. Men Google har fået ordbogsfunktioner indbygget, så:
[ what is work around ]
Nåja, og endnu heldigere har Google også en stavekontrol: Did you mean workaround. Det gjorde jeg vist:
[ what is workaround ]
Voila, her var forklaringen:
Web definitions for Workaround
A workaround is a bypass of a recognized problem in a system. A workaround is typically a temporary fix that implies that a genuine solution to the problem is needed. Frequently workarounds are as creative as true solutions, involving out-of-the-box thinking in their creation.
en.wikipedia.org/wiki/Workaround - Definition in context

Med link til at se forklaringen i sin kontekst. Forklaringen er hentet fra Wikipedia. Det tyder på at ordet er meget ”moderne”. I sådanne tilfælde er Wikipedia uvurderlig. Ældre ord slår Google op i hæderkronede leksika og ordbøger. Havde Google ikke fundet ordet, kunne jeg have prøvet fx Yahoo og MSN. Den sidste har et faneblad til Encarta. I dette tilfælde har de dog ikke svar på ordet
Trykte ordbøger og leksika er gode til mange ting. Men Google kan bruges som ordbog..
Link
Google-Guide om Spørgsmål-svar.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Og OneLook er bedre end Google ...
Bortset fra at det er ganske fascinerende, at Google oven i alt muligt andet også kan bruges som ordbog, kan jeg ikke rigtig se formålet med at bruge den som sådan, når der findes et så excellent redskab som OneLook (http://onelook.com). Adskilligt taler for, at man benytter OneLook frem for Google. For eksempel behøver man ikke at skrive "what is ..." eller "who is ..." eller lignende. Man kan blot smække sit søgeord ind (også eksempelvis Anders Fogh Rasmussen), og så går det ellers derudad dels med Quick Definitions, så man evt. ikke behøver at gå videre, og dels med links der er klassificerede på alle leder og kanter. Slå fx. ordet "grass" op og se, hvad der åbenbarer sig på et splitsekund. Og som regel er de nyeste definitioner altid at finde et eller andet sted i OL, der rummer adskillige features. Du har muligvis tidligere omtalt den, men jeg synes faktisk, den fortjener en detaljeret beskrivelse, for den er aldeles fremragende for såvel gymnasieelever som journalister som bibliotekarer og oversættere m.m.fl.
Venlig hilsen
jens olsen
trio@newmail.dk

Erik Høy sagde ...

Kære Jens
Sikke et godt tip! Jeg vil straks lave et indslag om Onelok. Jeg kendte den ikke i forvejen. Hvilket gerne skulle vise at jeg ikke kender til alt på internettet. Og forhåbentligt da heller ikke giver udtryk for det!
Hej/Erik