lørdag den 3. september 2005


Grokker
Til weekenden lidt fra den underholdende del af søgemaskineverdenen: Grokker er en af de få visuelle søgemaskiner. Som med Kartoo er den underholdende. Men er den også givende?
I det viste eksempel er søgt på internetsøgning. Fundene bliver ordnet efter princippet: Store cirkler-mindre cirkler-små cirkler. Hver af størrelserne repræsenterer dels nogle emnekredse, og dels i disse emnekredse forskellige sider. Ved at føre musen henover, kan man få yderligere oplysninger om hvad cirklerne repræsenterer.
Ved yderligere at klikke rundt i cirklerne og de enkelte links kan fokus ændres. Alt sammen meget illustrativt. Men ikke bedre end at søge i en almindelig søgemaskine som Google eller Yahoo. Derudover tager det også længere tid at få resultater frem.
Alligevel er det dog værd at prøve Grokker. Den bruger jo blot de almindelige søgemaskiners databaser og prøver at visualisere dem. På denne måde er det muligt at danne sig et visuelt billede af de ellers lineært orientere søgelister.
Links
Grokker.
Kartoo.
Artikel i Web Search Guide.
Stanford.
Via Phil Bradley.

Ingen kommentarer: