onsdag den 27. februar 2013

Dansk Wikipedia - kildehop

Mens den engelske Wikipedia for længst er anset som en kilde på linje med de hæderkronede leksika som Encyclopedia Britannica, har den danske udgave et mindre godt ry. Engelske Wikipedia er verdens 5. mest besøgte websted. Den danske er også godt med og overgår bla. de store dagblade. Wikipedia er afhængig af "De Manges" rettelser af fejl, og da der ikke er "mange" i Danmark, bliver resultatet derefter. Derudover kom Den Store Danske - "nationalleksikaet".

En af de væsentligste grunde er sikkert at Google næsten automatisk henviser til Wikipedia i de første hits. Gerne både den engelske og den danske. Og faktum er da også at aktualiteten som regel er meget bedre på Wikipedia end Den Store Danske. Et godt eksempel er Wikipedias artikel om Mali med Den Store Danske for at de indlysende fordele.

Manglende kvalitetstjek af Wikipedia

Jeg har søgt svar på om Dansk Wikipedia er blevet bedre siden jeg sidst beskæftigede mig med den i december 2004. Mit eget indtryk er at der er sket en væsentlig opstramning i redaktionen, der består af over 30 administratorer. Men svaret er ikke entydigt. Der er ikke lavet mange kvalificerede og  systematiske undersøgelser siden. Bl.a. fandt jeg et bachelorprojekt fra 2008 fra Biblioteksskolen. Siden det projekt er Dansk Wikipedia mere end vokset til det dobbelte. Selvfølgelig skal man være kritisk, som med alt muligt andet. .

Under alle omstændigheder sker der ikke noget ved at bruge Wikipedia til at finde primærkilder. I virkeligheden har debatten om Wikipedia stillet skarpt på et problem som også omgærdede de 'gammeldags' leksika: At disse (fejlagtigt) blev opfattet som ultimative autoriteter. Før internettets tid var det svært at krydstjekke hvad der stod i dem. Med internettet har vi fået mulighed for at stille spørgsmålstegn ved autoriteten af artiklerne. Selv fagligt dygtige artikelleverandører begår fejl.

Det vigtige i den sammenhæng er at leksikonlæsere lærer at tjekke kilderne. Og i den forbindelse også: Har artiklerne reference til disse så det er muligt at gøre det. Her har Wikipedia og onlineleksika generelt deres helt store mulighed.

Som lektør og læser af et halvt hundrede bøger om året siden 1996 vil jeg vove den påstand at det kan udvides til at gælde bøger generelt. De er hverken er mere eller mindre pålidelige end internettet. Det er blot forskellige medier og informationskanaler.

Etiske retningslinjer for artiklerne

Wikipedia har retningslinjer som i teorien - men ikke altid i praksis - skal sikre et seriøst og fagligt forsvarligt leksikon. Dvs. at artiklerne vitterligt også er leksikale, at der er kildeanvisninger som læseren kan kontrollere, at ophavsretten ikke krænkes og at man er villig til at bøje sig for bedre argumenter, hvis nogen skulle finde på at rette i ens artikel.

Wikipedia gør nogle forsøg på at få rettet op på et dårligt image om manglende faglighed. Fx som ved denne artikel, hvor der efterlyses et "Eftersyn. Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed."

Enhver der skriver noget på  på Wikipedia, skal følge retningslinjerne. Det er fx ikke tilladt for interessenter at skrive entydigt positivt om sig selv. Jeg synes at det virker visse steder, fx i artiklen om Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance. Den er nøgternt afvejet, set i forhold til Den Store Danske der nærmest er intetsigende

Men det sker til stadighed at firmaer, religiøse organisationer, eller politikere overtræder de etiske retningslinjer. I januar 2013 var der oven i købet en lille mediestorm over at Venstre-politikeren Ellen Trane Nørby skulle have rettet i artikler om sig selv.

Wikipedia gør opmærksom på mangler ved artiklerne. Her er det "...tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten."

Konceptet i Wikipedia er at undgå at sådanne uetiske skribenter såvel som professionelle påvirkningsagenter forsøger at skabe tendentiøse artikler om bestemte emner. Desværre kan det tage en del tid (uger, måske måneder) for at få luget ud i sådanne artikler. En artikel i Ny Viden påpeger endda at redaktionen mest retter formelle fejl, beriger med henvisninger o.lign., men ikke indholdschecker. Og i mellemtiden kan den så misinformere læserne. Desuden kan man heller aldrig være klar over hvor i processen en artikel befinder sig. Men i det lange løb burde sådanne ikke får lov til at stå upåagtede hen, ideelt set.

Betænkeligheder

Der er mange minusser ved at bruge den danske Wikipedia. Selv foretrækker jeg at bruge den engelske hvis der allerede findes en artikel der.

Kvaliteten er meget uens. Dvs at man skal tage stilling fra artikel til artikel om hvilke faglige kvalifikationer der ligger bag, om der er forskellige interesser involveret mm. Den uens kvalitet kan være både en styrke og en svaghed. Vores verdensopfattelser af hvad der er vigtigt kan være meget forskellig. Og på den måde er det svært at sammenligne fx en artikel om en tv-serie med en artikel om 2. Verdenskrig. Eller en madopskrift med en artikel om kvantefysik.

Mange af de over 175.000 artikler er mangelfulde og små "stubbe" på den danske. Dette er meget forskellig fra et trykt leksikon som næppe ville gå i trykken med blanke sider. Men igen: Er det en styrke eller en svaghed? Hvor ofte må man ikke gå forgæves i et trykt leksikon fordi redaktionen ikke har prioriteret et bestemt emne? På Wikipedia udstilles den svaghed blot.

Et gode er at man under artikler kan finde henvisninger til hvorfra oplysningerne stammer. Her artiklen om Georg Brandes. Bl.a. er de "for størstedelens vedkommede oversat fra den engelske version", men også fra Salmonsens Leksikon

Mange bibliotekarer vil kunne nikke genkendende til tekster om ældre personligheder. Det er nemlig artikler fra Dansk Biografisk Leksikon der her er blevet overtaget mere eller mindre direkte. Desuden er der artikler fra Salmonsens Leksikon. Disse illustrerer i øvrigt ganske glimrende at bøger langt fra var 'objektive' heller. Hvad der på bøgernes udgivelsestidspunkt ansås for at være vægtig faglig og uangribelige artikler, fremstår forældede i dag. På den anden side stiller det jo også Wikipedia lige med de analoge redskaber vi har. Der foregår en livlig udveksling af artikler mellem de forskellige sprogversioner. Og dette afspejler sig ofte i dårligt sprog.


Hvis der ikke er nogen artikler om et bestemt emne, bliver du opfordret til at lave en. Eller søge i nogle af de andre sprogs Wikipediaer. Opfordringerne findes i forskellige versioner, alt efter om nogen er begyndt eller ej.

Mulige årsager

Der er en bestemt slags kultur, der passer dårligt til internettet, og det er "Det skal kunne betale sig"-kulturen. De bedste produkter på internettet bygger i stedet for på "Noget for noget"-kulturen. Det betyder at man ikke bare forventes at lukrere på hvad der findes, men også bidrager til at forbedre produktet. Nu slynger jeg bare noget ud som måske er helt forkert, men jeg tror at "det skal kunne betale sig"-kulturen er meget almindeligt i Danmark. Vi vil gerne høste frugterne af andres arbejde, ja vi kræver nærmest at de stiller alt gratis til rådighed for os. Men vi er utilbøjelige til at bidrage med vores eget.

Hvis vi kigger på danske nyhedsmediers databaser (Informedia), universitetskulturen, bogbranchen, ja stort set enhver branche og fag, man kan komme i tanker om, så er det den første slags kultur der springer i øjnene.

I hvert fald påstår Wikipedias formand, Ole Palnatoke Andersen i Berlingske Tidende at:

Vi har et problem med at rekruttere forskere, der ikke altid er ivrige efter at skrive til os. Det kan der være mange årsager til, men det er måske ikke rart at blive rettet af 12-årige på nettet, når man er estimeret forsker ... 

Og lektor i historie (Syddansk Universitet) Tønnes Bekker-Nielsen skriver i samme artikel:

Der er ikke rigtigt nogle af mine kolleger, der siger, at de skriver for Wikipedia, men der er tyske kolleger, der siger, at de skriver for de tyske Wikipedia. Det har en anden status i Tyskland, siger Tønnes Bekker-Nielsen.
Dette sidste giver da stof til eftertanke. Hvis det er rigtigt, skriver de så i stedet for i Den Store Danske, eller skriver de slet ikke? Det kunne være rart at nogen kiggede nærmere på det. For måske er det slet ikke et spørgsmål om internet kontra trykte materialer, men et spørgsmål om at vi i Danmark ikke rigtig har en tradition for 'noget for noget', men mere hælder til 'det skal kunne betale sig'?

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Wikipediaunderviserne holder kursus for alle nye skribenter på Københavns Hovedbibliotek. Næste undervisningsgang er 21. marts. Alle er velkomne, men husk at melder jer til hos biblioteket. Vi starter på begynderniveau og alle med basal internet- og computerkendskab er velkomne

Unknown sagde ...

Wikipediaunderviserne holder kursus på Københavns Hovebibliotek. Alle med basal internet- og computerkendskab er velkomne. Næste undervisningsgang er 21. marts, hvor vi på to timer giver en brugervenlig introduktion. Husk at melde dig til hos biblioteket.

Erik Nicolaisen Høy sagde ...

Tak, det havde jeg helt glemt. Det var en smutter. Her er linket, hvor man kan tilmelde sig: http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/hovedbiblioteket/event/gratis-it-kursus-bidrag-wikipedia-1