tirsdag den 18. december 2012

Fjert, pis og slang i 146 år

I dagens Politiken er der et interview med cand. mag. Torben Christiansen. Han er en af bagmændene bag den nyeste udgave af Slangordbogen. Han siger bl.a.
For mig at se er slang mere et udtryk for et overskud end for en forfladigelse af sproget. Slangudtryk har en ekspressiv funktion, hvor man ikke bare lægger vægt på indholdet i det, man siger, men også gør sig umage for at finde et malende ord eller udtryk for det
Med andre ord: Han opfatter slang som helt i orden. I artiklen nævnes også at den første danske slangordbog på dansk udkom i 1866. Den kender jeg godt, for den findes Googlebooks: Bidrag til en Ordbog over Gadesproget, hedder den. Og den findes sågar i hele tre udenlandske biblioteker.

At emnet var kontroversielt, fremgår af at bogen er udgivet af en vis V. Kristiansen. Men nu beretter artiklen at det er pseudonym for Viggo Fausbøl. Det må jeg have rettet i katalogen når jeg kommer på arbejde igen.

Fausbøl skynder sig at bedyre at det skam ikke er ham der har fået ideen, men at det er lavet efter forbillede af engelske, franske tilsvarende ordbøger. Han tager også gamle grækere som Aristofanes og Co. i ed for at de brugte slang i deres værker. lidt videnskab prøver den gode Fausbøl også at snige ind, idet han fremhæver at også overklassen bruger slang. Fausbøls eget forhold til slang er ret tvetydet. For hvorfor udgive en ordbog når nu:
Jeg frygter for at det ikke vil lade sig gjøre [at standse strømmen], thi den overvældende magt som det lavere sprog i den senere tid har fået, ligger åbenbart i nutidens  stærkere frihedsliv og i den folkelige retning, som samfundet mere og mere har taget.
Mere tvetydigt kan det da vist ikke formuleres. Hans senere funderinger over hvordan man skal forholde sig til udenlandske ord i dansk er ligeledes en perle af tvetydighed. Han funderer over om han skulle kalde det lavere folkesprog eller lavere gadesprog. Pøbelsprog, måske? I det hele taget er forordet værd at læse igennem.

Indholdet vil næppe fremkalde mange rynkede bryn i dag. Hvilket jo i sig selv giver stof til eftertanke. Men der er en masse henvisninger til hvor citaterne og ordene stammer fra. "Spradebasse" og "Vildbasse", fx. Men generelt passer den gamle ordbog fint til magisterens bemærkning. Jo, der er da enkelte hentydninger til sex, allerede dengang kaldte man det "batterier":
Kaldes i overført Betydning et Fruentimmers Bryster, f. Ex: Naa hvilke batterier hun har!
Men ellers er der mange små smil i at læse opfindsomheden i sproget. Altså ord som forklarer sig selv og hvor den bagvedliggende hensigt fremkalder et listigt smil. Antiautoritære titler som Dideriktør (direktør). Faddersladder. Men generelt er det snobberiet, som ordene er ude efter at få ned på jorden (gaden). Og overdreven druk.

Mellem Firkant og Fiske står der pludselig tre artikler skrevet med græske bogstaver. Det er ifølge artiklen i Politiken forklaringen på ordene Fis, Fise og Fjert (fis). Det var åbenbart for stærkt for datidens ulærde læsere.

De fleste af ordene i den gamle slangordbog er gået af mode. Der er fundet andre, mere tidssvarende udtryk for det samme. Eller det "gadede" er gået af dem og blevet til etableret hverdagssprog som vi i dag ikke opfatter som slang.

Moralen - hvis vi absolut skal have en sådan - må vel være: Tiderne kommer og går, sæderne skifter. Men slang består!

Ingen kommentarer: