Google - genbesøgt

Google har i det seneste år (siden november 2011) ændret sit søgekoncept betydeligt. I forbindelse med min Google Guide har jeg arbejdet på i få ord at forklare hvad der er sket. Eller rettere: Hvordan fungerer søgemaskinen egentligt nu (selv om det også kan være umådelig svært at få sat på tryk, for Google ændrer sig nærmest hver dag). Her er nogle betragtninger:

Opdatering sker nu meget kvikkere på sider der opdateres ofte. Nærmest fra minut til minut. Det er jo svært at efterkontrollere. Men hvis man læser hvad eksperter skriver om dette, så ser det ud til at Google nu er i stand til at registrere nye sider eller opdateringer nærmest i samme øjeblik som de sker.

Grundlæggende er der ikke sket noget med Googles funktionsmåde. Den bagvedliggende mekanik er stadig den samme: Page Rank, boolesk logik, feltsøgninger osv. Det eneste der er ændret kan være hvor meget sorteringskriterierne vejer og hvilke der indgår i Page Rank. Desuden ændrer indholdet af internettet sig jo også konstant.

Hvad der derimod er ændret ret meget, er hvor man finder alle disse. Jeg har lavet en oversigt over samtlige jeg kender i et skema på Google-Guide. Skemaet fungerer på den måde at i venstre kolonne har jeg angivet en afgrænsningsmulighed. I de følgende tre kolonner kan du så se hvor de findes. Der er nemlig groft sagt tre steder hvor du kan finde afgrænsningerne:

1. Ved at kende dem alle og bruge dem i det enkle søgefelt. 
2. Kigge på menuerne der fremkommer efter søgning. Deres placering ændrer sig i øvrigt. I lang tid var de ude til venstre, men jeg har lagt mærke til at de en kort overgang lagde sig over resultatlisten i fem faneblade. 
3. I det avancerede søgebillede. Dette er i øvrigt blevet fjernet på en række specialsøgemaskiner (jeg ved ikke om de bliver tilføjet senere). Men de kan stadig findes ved at kigge helt nederst. Pt er de i de to jeg bruger mest: Almindelig websøgning og Bogsøgning.

Gennem det seneste år har disse ligget nogenlunde fast. Men som sagt, jeg har noteret at der sker ændringer af og til.

Der er blevet skrevet meget om at Google "manipulerer" med dig når du søger. Hvad end du vælger at kalde det, så er det rigtigt at Google foretager nogle prioriteringer i sorteringslisten uden at du har mulighed for at lægge mærke til det. Her er de vigtigste:

1. Sted. Du vil måske lægge mærke til i venstremenuen at stedet skifter alt efter hvor du er. Når jeg er hjemme, viser Google Herlev. Når jeg er på arbejde, København. I princippet skulle dette betyde at fund fra hhv. Herlev og København vægtes højere. Jeg har nu ikke bemærket at dette gør den store forskel. Måske betyder det noget hvis man tager til udlandet. Under alle omstændigheder kan du vælge en anden placering.
2. Automatiske bøjninger og synomymer. Dette er straks mere uigennemskueligt. Intetsteds står der nemlig noget om det. Det skal du bare vide. Fordelen ved disse automatikker er at Google kan tage højde for slåfejl på tastaturet, at du ikke behøver at søge på bøjningsendelser eller på synonymer. Bagdelen er når du er interesseret i at søge på noget bestemt, men så får alle disse med. Søger du fx på restaurants, vil Google også søge på synonymer som dining Du kan slå det fra ved at klikke på Ordret under Flere værktøjer.
3. Personaliseringer. Hvis du er logget på din konto, vil Google også tage hensyn til dine tidligere søgninger, din Webhistorie. Med mindre du altså udtrykkeligt har bedr Google om ikke at gøre dette. Du kan oven i købet få Google til at tage hensyn også til dit drev og andre tjenester, så ord herfra indvirker på søgeresultatet. Filosofien bag ved er at du hurtigt skal kunne finde hvad der ligger inden for din interessekreds. Bagdelen er at du måske aldrig bliver gjort opmærksom på noget som ville fange din interesse. I hvert fald i princippet. For som jeg tidligere har noteret, så ser det ikke ud til at dette fungerer ret godt. Du i stedet logge ud, når du søger, eller igen klikke på Ordret.

Google er i dag nærmest - og med rette - blevet enerådende på det generelle internetsøgningsområde. Den nærmeste konkurrent Bing er også en potent søgemaskine. Men de færreste kommer altså uden om ikke også at bruge Google. I det mindste som generelt udgangspunkt.

Man kan beklage denne monopolisering. Eller leve med den. Eller være ligegyldig. Bibliotekerne kender alt til smerterne ved at have alt for mange steder som brugerne skal kende og besøge. Licensdatabaserne. Bibliotekerne har endnu ikke fundet en metode til at integrere disse i en enkelt søgning, så brugerne ikke skal bruge alt for meget tid til at læse instruktioner og sætte sig ind i de meget forskellige søgebilleder. Det kan hurtigt skabe en "overklasse" blandt de, som forstår  - og har tid - til at benytte sig af disse enestående tilbud.

Licensudbyderne gør det heller ikke nemmere. Pragtfulde databaser som Infomedia, WebDirect, og andre er eksempler på at de ikke er særlig brugervenlige. Men alligevel sker der dog en masse forbedringer på det felt, Bibliotekernes Brønd, Statsbibliotekets 200 mio. henvisninger til tidsskriftartikler. Jo, der er mange børnesygdomme, og vi er ikke så hurtige til at rette dem som de er hos Google. Men heldigvis er vi nære og lokale, og nyder en del goodwill blandt vores brugere. Lad os ikke miste den. For ellers risikerer vi bare at Google monopoliserer det hele.