tirsdag den 12. juni 2012

Google Scholar

Der har været meget stille omkring Google Scholar i mange år. Søgemaskinen blev lanceret i 2004 for at imødekomme krav om kvalificerede søgninger for studerende, akademikere osv. Nu er der sket en række ændringer, men kun på udseendet. Så vidt jeg kan se, er der ikke sket noget nyt hvad angår indholdet.

Det nye er sådan set ikke så "nyt". Det er blot en justering i forhold til hvad der i øvrigt er sket med Googles design. Dvs. der er kommet en venstremenu (funktionerne lå tidligere i faneblade). Scholar finder nu tilsyneladende to ting: Articles (også bøger og patenter) og Legal Documents (her kan du vælge retsinstanser i USA). Som noget unikt for Scholar er den avancerede søgning dog nu en dropdown som kommer frem når du har søgt. 

 Et typisk dokument fra Google Scholar.

Bemærk at der er forskel på den engelske og den danske version. Og bemærk også at du pt godt kan klikke fra den danske til den engelske. Men ikke den anden vej. Så må du til browseren og skrive adressen på ny.

Scholar har aldrig været særlig gennemskuelig hvad angår hvor den har materialerne fra. Men nu kan du måle værdien af nogle af tidsskrifter, via Google Scholar Metrics. Dette er et værktøj for forfattere til at finde ud af i hvilke tidsskrifter, artikler bliver citeret hyppigst. Der er afgrænsninger til 10 forskellige sprog (engelsk, kinesisk, portugisisk, tysk, spansk, fransk, italiensk, japansk, hollandsk og koreansk. Ikke uventet rangerer Nature højt blandt generelle tidsskrifter. Men ellers er det mest fagblade inden for medicin.

Link
Google Scholar Blog.

Ingen kommentarer: