Jeg startede frisk ud under menuen Materialer øverst. Den henviser bla. til e-ressourcer. Disse er så igen underdelt i tidsskrifter, aviser, databaser og e-bøger. En midtermenu er delt i Eksterne e-ressourcer og Det Digitale Nationalbibliotek.
Jeg satsede på menuen med e-bøger. Her fik jeg at vide, at Det Kongelige Bibliotek satser "massivt på ebøger. Vi stiller mere end en kvart million titler til rådighed". Det lød lovende, især linket Find ebøgerne. Her fik jeg imidlertid den lidt forstemmende meddelelse at "De gemmer sig mange steder, men hvor?" Det viser sig hurtigt at linket ikke henviser til de danske, men de udenlandske: "Biblioteket har anskaffet mange tusinde ebøger fra mange forskellige leverandører." Der er så link til de udenlandske bøger, og et enkelt til eBib med danske bøger. Men eBib er nyere danske titler. Det var ikke dem vi i denne omgang var ude efter. Så det var åbenbart en forkert metode at prøve at finde dem.
Næste metode er så at søge. For at være sikker på at finde noget, prøvede jeg med en forfatter som jeg har læst mig til er indskannet, nemlig Tycho Brahe. Den simple søgning giver over 200 poster, så jeg prøvede i stedet den avancerede søgning. Indstillede den på Bøger, tidsskrifter mv. Jeg prøvede at finde brugbare afgrænsninger (fx årstal og materialer). Men ingen passer, så jeg endte op med bare at søge på Tycho Brahe som forfatter. Det gav 130 poster. På side 2 i søgelisten fandt jeg dette værk fra 1602 som virker som et af de indskannede værker:
Tychonis Brahe Astronomiae instauratæ progymnasmata, quorum hæc prima pars de restitutione motuum solis et lunae stellarumque inerrantium tractat, et prætereá de admirandâ nova stella anno 1572 exortâ luculenter agit. Brahe, Tycho, 1546-1601.Det så meget godt ud, oven i købet et lille billede af nogle af siderne. Det viste sig dog at det blot er bogen, som kun kan beses på Læsesalen. Desuden fandt jeg nogle håndskrifter, men det var ikke det som jeg var ude efter.
Efter nogen tids bladren rundt opdagede jeg et lille uanselig link i venstremarginen hvor der står "onlineadgang". Lidt skamfuld over ikke at have opdaget det i første omgang, men også lettet og forventningsfuld trykkede jeg her, og det fik listen ned på 30 titler. Blandt disse og på første side er:
Epitaphium clarissimo et omnigena eruditione virtuteque ornatissimo viro D. Johanni Pratensi Aarusiensi Medicinæ Paracelsicæ et Galenicæ Doctori excellentissimo ob ingenitam naturæ bonitatem ..., Obiit Anno 1576 Brahe, Tyge, 1546-1601; Brahe, Tycho; Brahe, Tyge, 1546-. 1584 Adgang for: Danmark.Adgang for Danmark! Nu bankede hjertet lidt heftigere. Der er dog en hage: Jeg kunne ikke så hvad det var, før jeg var logget på. Så jeg skulle først registreres. Fair nok. Det skal man så mange andre steder, så hvorfor ikke her? Vel igennnem indmeldelsesproceduren vendte jeg tilbage for at se værket. Kun for at få følgende besked:
Du har ikke adgang til dette værk fra den pc, du søger fra. Dette kan have flere årsager bl.a.: Du er ikke berettiget til fjernadgang. Licensen giver kun adgang fra bibliotekets pc'er. Der er særligt begrænset adgang til dette vaelig;rk.Uanset hvad grunden er, og uanset hvad vaelig;rk så betyder (mit gæt: æ), er der gået ½ time, og jeg har stadig ikke set et eneste af de lovede værker. De fleste brugere ville måske nok have stået af her, men jeg har sat mig som mål at bare et værk på skærmen vil være en succes og bevis på at vi i Danmark også kan konkurrere med fx Google Bogsøgning. Så jeg bliver ved. Det gør meddelelserne om at jeg ikke har adgang til værket desværre også.
Jeg opgav desillusioneret min rolle som "almindelig bruger". I stedet sendte jeg udkastet til denne artikel til en kollega på Det Kongelige Bibliotek. Og spurgte en en kollega på Københavns Hovedbibliotek, som godt ved hvor materialerne er henne. Her er så tricket:
Omtrent nederst i den lange højremenu er der et link til Kulturperler! Det så jeg også ved første kik, men da det så ud til at stå under overskriften Giv os feedback, troede jeg at Kulturperler var undermenu. Jeg kan ikke huske at have læst ordet Kulturperler nogen steder. Mon brugerne af hjemmesiden har? Her skal du trykke på Middelalderens bøger inden for ALLE EMNER. Dernæst videre i linket Gå til samlingen. Nu har du fundet de indskannede bøger.
Der er registreret omkring 600 forfattere. Med et skiftende antal værker. De fleste dog et par stykker. Sjældent op imod de 10 værker. Siden fortæller selv om hvad der er indskannet. Kvaliteten af indskanningerne er rigtig god. Selvom det går lidt langsomt. Du kan heller ikke søge i bøgerne.
Det er langt om længe lykkedes mig at finde de eftertragtede værker af Tycho Brahe. Resultatet er meget smukt og det er næsten som at sidde med bogen i hånden. Jeg skulle dog nok have fulgt lidt bedre med i latintimerne i 2. real. Men det er selvfølgelig ikke Det Kongelige Biblioteks problem.
Jeg funderede lidt over ordet Perler. Naturperler er meget svære at finde. Perlefiskere lever et farligt liv. Bizet helligede en hel opera til dem. Kulturperler var de industrielt dyrkede perlemuslinger, og de var mindre "fine", og mere for "almindelige mennesker". Jeg tænkte også på at med det arbejde det var at finde linket, så lader det da bestemt ikke til at man vil "kaste perler for svin" (aka skatteydere og brugere?)
Jeg er glad for at Danmark har startet indskanningen af gamle bøger. Til lykke til os. Men som det fremgår, synes jeg at formidlingen burde gøres bedre. Men måske er der en grund. For er der noget at være så stolte af? Er der lidt skam over det hele?Lidt har også ret. Og et sted skal vi jo begynde. Flosklerne står i kø. Figenblad var et ord jeg umiddelbart kom til at tænke på. Det virker som om vi går om den varme grød.
For hvad er bibliotekernes varme grød? Måske den hotteste i dag? Det er at få digitaliseret bogbestanden! Men indtil videre går det mere end trægt. De penge der fra statens side bevilliges til digitalisering, går bla. til digitalisering af luftfotografier over Fyn. Med al respekt for fynboer og gamle herregårde, har jeg vel lov til at mene at der er et eller andet galt med prioriteringen af opgaverne.
Danmark ligger rent teknologisk i top hvad angår bredbåndsforbindelser og andet maskineri. Men hvad bruger vi det til? Jeg ynder at sammenligne det med, at man har indkøbt en bil i millionklassen, men blot holder i indkørslen og bruger bilradioen og cigarettænderen som et slags statusymbol for hvor gode vi er. Mens vi ikke bruger bilen som det den også kan: Køre.
Jeg er udmærket klar over de talrige indvendinger:
- Ophavsretslovene i Danmark, der blev vedtaget længe før internettet og informationsteknologien, sætter store begrænsninger.
- Penge til indskanningenne.
- Google er vist heller ikke særlig interesseret i lille Danmark, måske pga. alle de forbehold og krav bl.a. mediebranchen stiller.
- Forlagsbranchens generelle aversion mod internettet, undtagen når det gælder at tjene penge på det.
På bundlinjen står at manges yndlingssyndebuk, Google, i dag med sine omkring 5.000 danske fuldtekstbøger fra perioden 1770 til 1870 rummer langt den største og nyeste mængde danske litteratur. Og hertil kommer så de måske omkring 40.000 andre bøger i uddragsvisning efter 1870. Google Bogsøgning har en mildest talt miserabel søgning (se dokumentation i tidligere indlæg her på webloggen). Så det er en temmelig fortvivlende situation for de som gerne vil se danske bøger online.
Slutnote: Sidste nyt om henvisninger fra biblioteksbaser til Googles fuldtekstbøger er at de poster som Københavns Biblioteker har lavet med henvisninger, nu er ved at blive søgbare i publikumskatalogen i feltsøgningen. Hvis du vil se hvad det er, så brug kommandosøgningen kk=googlebooks. Pt er ca. 350 af de i alt ca. 800 henvisninger at finde. Forhåbentligt kan de være et lille bidrag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar