tirsdag den 18. august 2009

Internetsøgning på 7. år

Traditionen tro: Indlægget på årsdagen for Internetsøgning. Nu er det 7 år siden første indslag kom. Webloggen er en af Danmarks ældste endnu opdaterede weblogs.Umuligt at se hvad nummer bloggen var i 2002. Men Armariums og Spontek lister over danske weblogs peger på et sted mellem 100 og 110. Mange af dem er i mellemtiden ophørt.
I det forgangne år er der ifølge overskrift.dk kommet 30.000 nye weblogs (sidste år var der 100.000, nu 130.000). På Overskrift kan du også se nyeste blogindlæg. Da jeg kiggede, udkom der cirka hvert minut et nyt blogindlæg,
Selvom der ikke har været så meget 'nyt' i det forgangne år, så er alle de kendte søgemaskiner blevet væsentligt forbedret og udvidet. Samtidig er der nu koblet en 'kontor'-side på hvor brugerne har mulighed for at blive mindre og mindre afhængig af deres lokale harddisk.
Der er også sket en forfærdelig masse hvad angår tilgængeligheden af internettets materialer. Det gælder stort set samtlige større foretagender som organiserer de enorme mængder data og informationer. Det har delt verden i to: De som ser det som en mulighed, og de som ser det som en koncentration af information på et sted. Altså en slags monopolisering af viden.
Uanset hvilket standpunkt du vælger at tage, så er der et gevaldigt efterslæb hvad angår brugen af det. Jeg vil nærmest sammenligne det med et omvendt Cuba. Altså dette med at at Cubas befolkning kører rundt i biler hovedsagelig stammende fra 1960'erne. I stedet for er vi i den situation man nærmest kan sammenligne med at en stor del af befolkningen har indkøbt spritnye Ferrarier, men hovedsagelig hygger sig i garagen med at høre bilradioen og tænde cigaretter med tænderen.
I denne udvikling spiller formidlerne en stor rolle mellem producenterne, fra forfattere til videnskabsfolk, og brugerne  ligger formidlerne. Fra forlag til boghandlere og bibliotekarer. Og dette skaber en masse spændinger som indtil de er løst, eller der er fundet et kompromis, vil lægge bremser på vidensformidlingen. En højeksplosiv situation som det er spændende at være en del af.

3 kommentarer:

Thor Dekov Buur sagde ...

Hej Erik
Tillykke med jubilæet!

Anonym sagde ...

Hmm.. betyder det så at din weblog er en historisk klenodie ;D
Et internestisk danefæ.. hæ hæ..

Håber du bliver ved med at skrive lidt i ny og næ, nu da du har linket mig siden.

Tillykke med årsdagen, kære du.
Niecen

Troels Brücker sagde ...

Hej Erik! Til lykke! Normalt kommenterer jeg som nær kollega IKKE dine indlæg, blot dette: Det er 50'er biler, der joller rundt,(Dodge, Trabant, Chevrolet, Moskovitch, Ford, Lincoln, Pontiac, Skoda, Plymouth, Buick, Lada, Studebaker, Cadillac, Mockbuy, Chrysler, Oldsmobile), jvf. boykotten fra 1961 og frem.
/Troels