Det er
flere måneder siden Microsoft lancerede den nyeste version af Internet Explorer. Den er stadig den mest brugte browser på verdensmarkedet. Vel mest fordi den nærmest pr automatik leveres sammen med enhver computer.
Dengang downloadede jeg den for at prøve den, og har nu arbejdet med den i nogle måneder. Det får mig dog ikke til at skifte fra Firefox. Slet ikke efter at Firefox har lanceret sin nyest version.
Jeg bruger konsekvent Firefox til undervisning af bibliotekets brugere, og de opdager overhovedet ikke forskellen, før de bliver gjort opmærksom på det. Selv om de opfatter Explorer som 'internettet'.
Hvis folk absolut har hang til Explorer, så bør de dog som allerede nævnt i maj skifte til den nye version frem for de gamle. Den er absolut meget bedre.
Walter Mossberg beskriver i Wall Street Journal Firefox som den bedste webbrowser pt. hvad angår tilgængelighed (bl.a. download), features, hastighed og sikkerhed. Bl.a. har Firefox altid advaret om fupsider som prøver at stjæle personlige oplysninger. Den nyeste version af Firefox advarer desuden om sider som er kendte for at plante virus, spyware og anden skadelige software på din computer. Det er der ingen andre browsere der gør.
Firefox er også PC Magazines foretrukne. Igen på grund af tilpasningen til generel webstandard, selvinstruerende. Selv om mange måske ikke bemærker de store ting ved den nyeste 3.5 version, så er der sket en masse bagved. Hastigheden er det væsentligste.
Link
Google Blogoscoped.
Wall Street Journal.
PC Magazine.
Tidligere indslag om Explorer 8.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar