Persondata på internettet

Internettet myldrer med informationer. Dagligt udveksles der et mylder. Også med forskellig tilgængelighed. Det kan være alt fra private emailkonti, over Facebook til offentlige sider. Mange steder efterlader du endog oplysninger om dig selv. Og hvem har egentlig retten til disse oplysninger?
Normalt tænker du vel ikke over det når du bruger internettet. Måske opfatter du det som passivt brug. Men hvis du fx har oprettet en konto på fx Facebook, er dine personlige data ikke længere private i den forstand at Facebook kan udveksle dine oplysninger med en tredje part. Men det gælder også de mere gedulgte oplysninger som du automatisk efterlader når du benytter en hjemmeside.
I henhold til europæisk persondatalovgivning ejer du faktisk ikke selv dine personlige data som CPR-nummer, adresse, telefonnummer, og de data, som skaber en profil på internettet, når man besøger forskellige websites. USA har slet ikke nogen samlet persondatalov, som fx i Danmark. Groft sagt betyder det at i USA er personlige oplysninger noget som kan købes og sælges. Forskellen mellem Europa og USA er at samlinger af data i databaser kan være ophavsretligt beskyttet af nogle særlige regler i ophavsretsloven.
Facebook mente i første omgang at den kunne nøjes med en generel tilladelse fra brugerne. Men den går måske ikke. Der skal søges tiladelse i hver enkelt tilfælde. Grunden til at mange brugere alligevel accepterede det er, at det hurtigt ville gøre Facebook helt ubrugelig, og nok afholde mange brugere fra at bruge Facebook.
Situationen er langt fra afklaret. Det er en løbende balance som går ud på at de sociale netværkstjenester reelt bliver ubrugelige hvis lovgivningen skal overholdes og at brugerne i praksis accepterer at neglicere deres rettigheder da dette ville umuliggøre deres anvendelse af dem. Mellem disse yderpoler ligger så en række kompromisser hvor brugerne slækker på deres retlige krav og tjenesterne underkaster sig restriktioner i forhold til deres oprindelige udgangspunkt.

Link
Persondataloven.