tirsdag den 23. juni 2009

Ask - som du spørger får du svar

Ask oplyste for nylig i sin weblog at de nu er oppe på at have registreret 300 mio. spørgsmål og svar i deres database. Det er lang tid siden jeg har brugt Ask. Jeg foretrækker de mere lige til Answers.com eller Wikipedia for hurtige opslag. Men Ask har jo slået sig op på netop at skulle kunne give svar på alle spørgsmål i sted med What is, who is osv.
Når nu mange af spørgsmålene netop besvares fra Wikipedia, Answers, Yahoo Answers mm. kunne man jo også spørge sig selv om hvorfor netop bruge Ask. Men jeg kan godt se fidusen ud fra to argumenter. Det ene er at Ask kan fungere som en slags metasøgemaskine, det andet at man kan bruge mere dagligdagssætninger.
Så jeg prøvede sådan lidt tilfældigt med spørgsmål som disse:
Why do chickens have feathers ledte mig over i Why do birds have feathers. Hvilket jo egentligt ikke er så tosset. Med mindre jeg altså var interesseret i hvorfor lige præcis høns har fjer. Her var jeg ikke helt sikker på kilden. Men den ledte faktisk til en artikel som så rimelig ud, lidt populærvidenskabelig, men alligevel.
Så jeg fik lidt blod på tanden og forsøgte med et mere trickagtigt spørgsmål som Do Danish speak Swedish, uden at forvente et svar. Men det fik jeg fra Yahoo Answers med Do danish people really understand Swedish and Norwegian. Nu kan man altid diskutere hvor pålidelig Yahoo Answers er. Men set ud fra spørgsmålet, vil jeg godt godkende svaret.
Jeg er nu ikke helt sikker på at jeg vil svigte spørgsmålsbaser som Answers.com, Yahoo Answers og de forskellige landeudgaver af Wikipedia. Men for andre vil Ask måske være et alternativ til en slags metasøgemaskine til alle disse svartjenester. Spørgsmålet er igen om hvilken man foretrækker. Jo flere det er, jo flere er jeg i hvert fald tilbøjelig til at glemme.
Link
Ask Blog.

Ingen kommentarer: