I begyndelsen af september lancerede Google betaudgaven af Picasa 3.0. Den falder i tråd med Googles øvrige tiltag i retning af at private efter behag kan gøre deres private fotoalbum offentlige og dertil søgbare, under overskriften Web Albums. Det nærmeste vi kan komme Googles svar på en af webbens mest populære åbne fotobaser, den Yahoo-ejede Flickr.
Som sædvanligt også med flere af Googles øvrige produkter integreret, bl.a. Google Maps, så du har mulighed for at vise hvor billedet er fra.
Tags er nøgleordet her. Altså emneord som fotografen selv indsætter. I den nye version er det gjort lettere ved at tagging kan foretages på mange billeder på en gang. Så nu behøver du altså ikke at tagge hvert enkelt af de 300 fotoer fra moster Marens 90 års fødselsdag. Og om 10 år, når hun fylder 100, kan du bare tagge dem på samme måde, så har du et fuldgyldigt overblik over de to begivenheder.
Picasa Web Albums skal downloades, den fylder 7,4 MB.
En af de store nyheder er at Picasa Web Albums skulle være i stand til at genkende ansigter. Dvs at hvis du blot tagger Onkel Ole på et par fotoer, kan du søge i dine albums og finde Onkel Ole på andre fotoer, som du derefter kan tagge. Det har jeg ikke efterprøvet, da jeg ikke har særligt mange billeder i Picasa. Men det er vist ikke set før.
Det er også blevet lettere at dele med andre uden at de skal logge på. Nøglen til Picasa skulle findes i et link som du sender til dem. Og billederne kan nu uploades i samme opløsning som de blev optaget, altså ikke noget med jpg eller jpeg.
Det meste af fornyelsen af Picasa drejer sig om nogle smartere håndteringsværktøjer, drag-and-drop for layout og indhold, touchering, upload af film til YouTube, automatisk fjernelse af rødøjer mm.
Udover det er der også et spil, “Where in the World?”. Det går ud på at gætte hvor et bestemt billede er taget ved at klikke på verdenskortet. Ved at kigge på afstanden til målet vil du få stadig flere hints om hvor det er jo tættere du kommer.
Link
Google Photos Blog.
Pressemeddelelse.
Google Blogoscoped.
Pandia Post.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar