Kevin Fox arbejdede som designer på Google og har bl.a. været med til at designe Gmail, Kalender og Google Læser. I dag er han ansat på FriendFeed. Google Blogoscoped fik lejlighed til at spørge ham om forskellige ting om nettet. Her nogle synspunkter som jeg synes er særlig relevante.
Om de sociale netværkssteder som Facebook og MySpace påpeger han problemet i at begrebet venner er helt udflydende, og ofte må brugerne acceptere andre folks definitioner af hvad en ven er. Ofte er det ikke tovejs, der er folk der ikke er dine venner men som alligevel godt vil have noget med dig at gøre, ligesom der er nogen som man selv ikke ønsker at interagere med online. Derudover går det ofte konkurrence i hvem der er mest populær fordi man kan sammenligne hvor mange venner brugerne har.
Han kommer også ind på forskellige typer webloglæsere. Der er de hardcore som hele tiden afventer nye poster de kan kommentere på. De har meninger om hvad som helst, og er nærmest et samfund i sig selv. Ofte skændes de med hinanden eller bekræfter hinanden. Modsat dem er der lurerne som læser en masse, men som aldrig kommenterer med mindre de har noget relevant at skrive om. Der er også forskel på læsere der måske identificerer sig med webloggen og de der bare kigger engang imellem
Link
Google Blogoscoped.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar