onsdag den 13. august 2008

Afgørelse om private oplysninger

YouTube får automatisk besked om din IP-adresse og det brugernavn når du surfer efter videoer på denne den mest populære af alle videodatabaser. Det er der for så vidt ikke noget unormalt i. Det gør alle hjemmesider og er en nødvendighed for overhovedet at kunne bruge internettet. Det er en del af vilkårene for færdsel på nettet.
Det nye er at det ved lov i USA nu er bestemt at YouTube skal videregive disse data. Viacom har forklaret at de skal bruge oplysninger til at finde ud af hvor mange gange noget blev vist på YouTube, om der er krænkelser af ophavsretten osv. Og det har de så nu fået medhold i at kunne forlange.
Begrundelsen for at få udleveret disse oplysninger lyder sådan:
Plaintiffs seek all data from the Logging database concerning each time a YouTube video has been viewed on the YouTube website or through embedding on a third-party website. They need the data to compare the attractiveness of allegedly infringing videos with that of non-infringing videos. A markedly higher proportion of infringing-video watching may bear on plaintiffs’ vicarious liability claim, and defendants’ substantial non-infringing use defense.

YouTube har dog stillet spørgsmålstegn ved om det også ville indbefatte at udlevere personfølsomme oplysninger som IP-adresser og brugernavne. Ligesom Google bruger YouTube disse oplysninger til at personalisere brugernes videosøgninger. Hvis dette fortrolige materiale nu skal udleveres, vil det muligvis kunne betyde at brugerne holder op med at bruge YouTube.
Viacom på sin side har bedyret at de ikke at ude efter sådanne personlige oplysninger, eller ordret at de ikke er efter "any personally identifiable information of any user."
Som flere andre sager, er denne interessant i forbindelse med Big Brother-tendenser på internettet.
Link
You Tube Blog.
Search Engine Land.

Ingen kommentarer: