Blinkx har hidtil været det bedste bud på en søgemaskine der kan omsætte tale til tekst for derved at gøre materialet søgbart. Teknologien er foreløbig mest begrænset til engelsk, og der er næppe udsigt til at vi vil kunne få danske lyde med.
Når Google kaster sig over dette projekt er det derfor interessant. Det er sket med nogle præsidentvalgvideoer, Google Elections Video Search gadget. For de som har iGoogle er det ganske let, idet du blot trykket på Add it now, og så er den på iGoogle.
Der er mulighed for at afgrænse til All politicians, Obama og McCain. Jeg prøvede at søge på Denmark (selvfølgelig), og der kom en halv snes, hvoraf de fleste var temmellig gamle. Men der kunne jo have været noget om Obamas besøg i Europa. Det var der også, blot med søgningen European Union. Hovedformålet var nu også bare at se om det virkede. Ingen af de to store havde sagt noget, men derimod nogen for mig helt ukendte politikere. For at yde mere retfærdighed, gav søgning på Iraq adskillige fra begge.
En smart detalje er at på tidslinjen er det afsat gule mærker der hvor ordet eller ordene bliver nævnt. Ved at gøre musen over, kan du se hvor ordet bliver nævnt, og herefter trykke for at høre det.
Sorteringen ser ud til at foregå efter en eller anden balance mellem hvor mange gange videoen har været nævnt, og hvor gammel den er. Der ikke mulighed for at ændre på det.
Den søger i YouTubes politiske kanaler. Ifølge beskrivelsen for at bidrage til valgprocessen. Og der er bl.a. videoer fra de to hovedpræsidentkandidater, de mindre kendte og politikere. Men alene det at de eksperimenterer med det, er opløftende. Lad os håbe at det udvikler sig. Det kræver at du har en gadget at søge fra.
Google lover ikke 100 % genkendelse. Men oplyser at de er ved at forbedre deres teknologi.
Link
Googleblog.
Election Gadget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar