Googles opkøb af firmaer
I forbindelse med Microsofts 'tilbud' om at købe Yahoo har Google Blogoscoped kikket på Googles mange opkøb af forskellige firmaer gennem tiderne. Der er fire typer: Data (artikler, arkkiver, fotoer osv.), reklame, teknologi (software, applikationer) og udviklere (ansatte). Eller det hele på en gang.Men internationalt synes Google også at tilpasse sig udenlandske forhold. Det sker ved at spille på mange strenge. En er at investere i firmaer eller indgå partnerskab med disse. Men også ved at støtte fremme bestemte firmaer. Som eksempel anfører Blogoscoped at de betaler Firefox for at svække Explorer. Opkøb af enkelte firmaer kan også ske for at forhindre andre i at gøre det. Alt dette er blot forretningsmetoder, som også andre benytter sig af. Yahoo's opkøb af All The Web er et eksempel, da søgemaskinen overhovedet ikke blev brugt til noget.
Google har også en velgørende gren, Google.org, som investerer i grøn energi.
Der ligger således mere end som så i Googles målsætning med at organisere alverdens informationer. Finansieringen af hele denne måtsætning sker gennem reklamer.
Det er meget interessant at kigge på den lange liste over Googles opkøb gennem tiderne, fra 2001 hvor de erhvervede Deja News til de seneste års massive opkøb. Jeg har forsøgt at følge med i Google-Guide. Men det er svært. Og Blogoscoped's liste udmærker sig ved at kommentere de forskellige opkøb.
Artiklen forudser at hvis Google fortsætter ad denne sti med blot at opkøbe af konkurrencehensyn, vil firmaet hurtigt komme ud i problemer lovgivningsmæssigt fordi det overtræder monopollovgivningen i USA.
Link
Google Blogoscoped.
Google-Guides historiske oversigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar