lørdag den 2. december 2006

Yahoo Maps revisited

Ingen tvivl om hvorfra Yahoo Maps har kopieret deres kortsøgemaskine, nemlig fra Google Maps. Men den er nu alligevel et besøg værd. Godt nok er Yahoo’s satellitbilleder langt fra så tæt på som Googles. Men Yahoo har sin egen helt særlige måde at tilrette fremvisningerne.
Er du allerede fortrolig med Google Maps’ måde at navigere rundt på kortene, vil de blive glædeligt overrasket over Yahoos funktionaliteter. Mens du hos Google skal holde musen nede og trække kortene i alle retninger, så sker det mere automatisk hos Yahoo. Den er populært sagt bedre til at aflæse hvad du vil have den til. Bemærk også at du kan se hvor meget 2 km er på kortet.Yahoo maps satellitfoto af Odense. Længere kommer den ikke ned, altså langt fra så godt som Google Maps. Til gengæld er navigation ganske nem at bruge, såvel styringen på det lille kort øverst til højre og på zoom-skalaen til venstre.
Zoomen viser også hvor langt du går ned: På land-, stat-, by- eller gadeniveau. Sådan nogenlunde. Den er nu beregnet på større byer. Og så er der igen det med at den altså ikke kan gå helt så langt ned som Google Maps kan.
Links
Yahoo Maps.

1 kommentar:

Søren Johannessen sagde ...

Hej Erik

Har du prøvet Ajax Map Bake Off - Det viser Google Maps, Yahoo Maps og MS Virtual Earth i samme browservindue - træk og zoom på et af kortene og de to ændrer sig - så kan du sammenligne kvaliteten - prøv zoome til Danmark skifte mellem normal kort og så Sat/hybrid
http://www.rockstarapps.com/samples/map-compare/

Jeg bryder mig ikke om Yahoo maps pga det er i Flash og det ser grimt ud på min PC når der zoomes ind og fonten er ikke nær så god- Så kvalitetmæssigt heder rækkefølgen hos mig Google Maps, MS virtual Earth og så Yahoo Maps