Den virtuelle bibliotekar: svært at finde sine ben

Den virtuelle bibliotekar: svært at finde sine ben

Begrebet det kollaborative web er et buzz-ord inden for bibliotek 2.0. Endnu har vi ikke set ret meget konkret. Men det er nok ikke nogen tvivl om at det vil vi komme til. Forsøgene er endnu spæde og præget af en lang række børnesygdomme. Især at bibliotekerne nok har lidt svært ved at frigøre sig fra det traditionelle biblioteks ide.
I USA, i Massachusetts har bibliotekerne i Boston og 9 andre referencecentre oprettet en sådan tjeneste. Populært kaldet 24/7-løsning, altså åbent 24 timer 7 dage om ugen. Den er organiseret bemandingsmæssigt lidt lige som vor egen hjemlige Biblioteksvagten. Blot med den vigtige forskel at det foregår som chat. Eller rettere: den kombinerer telefon med email.Med en lysende pære præsenterer MassAnswer sig som en døgntjeneste hvor bibliotekarer svarer på spørgsmål
Og endnu vigtigere: Det er muligt for spørgeren at se med på hvad bibliotekaren laver. På den måde kan spørgeren hele tiden kommentere og svare positivt eller negativt på om der er noget vedkommende kan bruge. Bibliotekaren kan også koble en anden bibliotekar på, hvis vedkommende er bedre til at svare. Til slut vil spørgeren så kunne få en skriftlig rapport med internetadresser m.m.
Alt sammen lyder meget 2.0 agtigt. Men hvordan fungerer det så i praksis? To artikler i hhv. Librarian Net og Shifted Librarian har nogle principielle kommentarer til tjenesten. Ingen tvivl om at begge er med på ideen, men den skal selvfølgelig også vurderes ud fra funktionaliteten. Det er ikke nok bare at have de gode intentioner.
Spørgsmålet er muligvis ikke repræsentativt, så jeg skal ikke genfortælle den ironiske beskrivelse af kvaliteten af bibliotekarens præstation. Men derimod er nogle andre forhold værd at nævne:
Resultatet af den 37 minutter lange ekspedition var et link, som spørgeren selv i forvejen havde fundet på Google i løbet af godt og vel 5 minutter, og det gav i øvrigt ikke svar på spørgsmålet. Så konklusionen på det hele er hvad bibliotekarer egentlig dur til når de ikke er på biblioteket.
Ved to af svarene sendte bibliotekaren blot hvad spørgeren i forvejen havde fundet blandt de første resultater i en Google-søgning. Og på forespørgsel om ikke biblioteket kunne søge i mere autoritative databaser, var svaret blot en liste over bibliotekets databaser.
Ydermere, ingen af bibliotekarerne udspurgte for mere præcise oplysninger om hvad spørgeren var ude efter. Så her syntes bibliotekarerne at have glemt en ellers helt ufravigelig opgave med biblioteksbrugere, som dukker op ved bibliotekarbordet.
Alt i alt lægger artiklerne op til at diskutere spørgsmålet: Hvad er værdien i sådanne tjenester, når vi bare tilbyder resultater fra Google? Og i det hele taget. Hvordan skal en virtuel bibliotekar være. Diskussionen er vel knap begyndt. Og erfaringerne? Dem er det småt med. Måske ved vi lidt mere, når Messenger er blevet en selvfølge på bibliotekerne.
Link
Mass Answers.
Biblioteksvagten.
Artikel i Librarian Net.
Opfølgende artikel i The Shifted Librarian.