Uventede fordele ved Book Search
Bibliotekernes bøger rummer en masse oplysninger som det er umuligt at overskue. En ting at det er nedskrevet til gavn og glæde for eftertiden. En anden at genfinde disse informationer igen. For bibliotekernes registre er i den forstand ret ringe: Bibliografiske oplysninger, registre og indekser kan slet ikke finde frem til små, men vigtige detaljer i bøger, tidsskrifter og årbøger.Et eksempel er slægtsforskere. Deres eneste mulighed er faktisk systematisk at gennempløje lokale årbøger, skrifter om emnet osv. Vi kender dem fra vores arbejde på bibliotekerne: De flittige amatører, som bestiller hjem af vores materialer.
Men alt dette vil være fortid i det øjeblik indholdet i de trykte materialer er skannet ind og gjort søgbar. Fx i Google Books. Herefter vil man nemlig kunne søge på hvert eneste ord. Og problemet er så blot at finde den rigtige søgestreng. På Google Books weblog er der nogle eksempler på sådanne søgninger. Altså hvor personer er blevet fundet efter at det er muligt at ordsøge.
Det behøver ikke at være det eneste eksempel. Prøv at generalisere det: Hvor ofte har man brug for at kunne ordsøge på tværs af bibliotekets materialer? Her nogle eksempler: Oplysninger om en bestemt nyere sociolog som der ikke er skrevet bøger om, en opskrift på en bestemt ret, en definition af et nyere begreb… Fortsæt selv listen.
Der er også eksemplet fra Randers Bibliotek med låneren som i årevis havde eftersøgt en roman om en bestemt person. Den blev fundet på Google Book Search.
Link
Google Books Weblog.
Slægtsforskningsweblog, Alabama.
Randers Biblioteks weblog (se 16. juni).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar