torsdag den 6. juli 2006

Sommerlæsning: Google Modules

Hvis det ikke var fordi jeg kendte Jørgen personligt og holder meget af ham, så ville jeg naturligvis blive dybt stødt over at læse hans kommentar til posten om sommerferie. Så nu fik jeg både gjort opmærksom på Jørgens kommentar – og på at Internetsøgning måske alligevel fortsætter lidt i et lavere gear med mere dagbogsagtige indslag i sommerferie. Jeg tror at det vil irritere Jørgen mest hvis jeg ikke svarer. Han ville elske perfide svar, så det vil jeg så undlade (perfiditet).
Nu til det første af de mere lette indslag: Google Modules er en legestue for de som gerne vil prøve at finde tilføjelser til Googles egne til Personalized. Der er ikke så mange, men til gengæld er det jo let at de er samlet på en side, så du ikke behøver at gennemtrawle hele internettet for at finde dem. For at gøre det lettere, er der et RSS-feed på siden. Så behøver du ikke engang at tilføje den til foretrukne.
Forsiden viser de seneste nyheder. Og ellers er der en lille oversigt i højremenuen. Samlingen er en blanding af underholdning og mere faglige: spil, oversigter, diagrammer. Og ikke så omfattende at du kører død.
Hermed skulle der også være lidt blogposter til de læsere der ligesom Jørgen får abstinenser af ikke at have noget at læse i dagligt, eller i det mindste et par gange om ugen (perfiditet). Fortsat god sommerferie, også til Jørgen (perfiditet).
Link
Google Modules.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jamen, det var da godt!

Så er målet vel fuldt? Og sommeren reddet.
Istedet for coitus interruptus - mission impossible.

Mere yndlings-sommerlæsning for bloggere på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12426 :
"Gud er død - jeg blogger", med den muntre undertitel "Internettets muligheder for selviscenesættelse har skabt en medieform, der er præget af kynisme og ensomhed. Den absolutte ytringsfrihed leder til en uudholdelig isolation"

Bon appetit, siger jeg bare!

Erik Nicolaisen Høy sagde ...

Tak til Jørgen for såvel oprindelig kommentar som henvisningen til den meget tænksomme artikel.
På finurlig vis er demonstrerer de to tilsyneladende modsatrettede kommentarer Luhmann's paradoksteori: Distinktionen (eller forskellen) udgør en enhed: Hver iagttagelse 'draws a distinktion', og enhver iagttagelse bygger på enheden i en forskel.
I den 'normale' hverdag kommer sådanne paradokser ikke så ofte til syne. Men Jørgen har da her formået at få det frem.