fredag den 21. juli 2006

Google Accessible Search

Google Accessible Search er beregnet for blinde og svagtseende. Det sker ved at opprioritere sider, der ikke er visuelt forvirrende og hvor det ikke gør noget at billederne er slået fra. Dette skulle hjælpe målgruppen til hurtigere at kunne finde den information, som der er ønsket. Og de bruger også nogle retningslinjer udarbejdet af W3C.
Som vanligt er det ikke muligt at få mere præcise oplysninger. Men der er i hvert fald meget stor forskel på søgningerne. Resultaterne er ganske anderledes end almindelig websøgning, ligesom mængden også er betydeligt mindre.
Jeg er ikke i stand til at vurdere værdien i dette. Det må blinde og svagtseende og eksperter udi dette tema være bedre til. Bemærk, at den ikke virker med ø. Hvis du ved noget om emnet, så giv endelig en kommentar til om det er nyttigt eller ej.
Link
Accessible Google.
W3C retningslinjer.

EDIT: Bemærk Sørens kommentar om brugbarheden. Det lyder ikke godt. Det bør nok undersøges nærmere. Desværre har jeg ikke kunnet finde nogle engelske kilder til om det virker eller ej på engelsk. Så snart det sker, skal jeg nok skrive om det. I mellemtiden kan man studere en dansk side om tilgængelighed.
Artikel om Google Accessible, Channel Register.

1 kommentar:

Søren Johannessen sagde ...

Hej Erik

Det er vist falsk varebetegnelse - at de hits der dukker op skulle være mere tilgængelige for blinde. Jeg har lavet en søgning på "København" [ø virker fint på min PC]
http://www.google.com/u/accessible?cx=accessible%21&q=k%F8benhavn&btnG=Search

De to første hits er ikke hjemmesider som er særlig tilgængelige , AOK og Københavns Kommune- fx mangler der headings (h1, h2 osv) Blinde navigere via disse headings og en masse andre kritiske usabilitys test kunne laves på disse to domæner.

Du skriver at "ligesom mængden også er betydeligt mindre."

uhm jeg får 25.700.000 hits og på
Google.com

http://www.google.com/search?hl=en&q=k%C3%B8benhavn&btnG=Google+Search

Får jeg 24,800,000 altså 900000 flere hits på Google Accessible Search. Så her skal nok undersøges noget nærmere hvad Google egentlig har gang i her, for det kan da ikke være tilgængelighed på dansk der bliver testet/indekseret for.

med sommerlig hilsen