Fodbold-VM på Ask
Det er lidt småt med nyhederne hvad angår internetsøgning. Agurketiden må være indtrådt. Så her en lidt mindre.Ask - det tætteste vi kan komme en semantisk generel søgemaskine - har lagt spørgsmål-svar ind på fodboldspørgsmål. På Ask's weblog er der forskellige eksempler på hvordan søgningerne på fodboldspillere fremkalder svar. Ikke bare leksikale, men også links til forskellige sider om fodboldligaer mm. På billedet er brugt den spanske Ask til at få links om spansk fodbold.
Danmark er som bekendt ikke med. Men man kan dog godt få svar på kendte fodboldspillere som Michael Laudrup. Dog har man altid kunnet det. Det er så bare de almindelige leksikonopslag.
Opdatering søndag: Og nu har Yahoo og Google såmænd også noget lignende. Læs mere om det på Yahoo Searchblog og på Google Blogoscoped. Google har ikke reklameret med tjenesten, men den er dokumenteret i Blogoscoped. Googles ser ud til at være noget lignende live-tekst-tv, der opdateres under kampene.
Samtidig vrimler det også med websteder, som bygger på søgemaskinerne, uden at være forbundet med disse. Et af dem er Google Modules.
Link
Ask Weblog.
Yahoo Searchblog.
Google Blogogscoped.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar